Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752 * Haakon Adelsteensfostre.
Taknemmelighed herover tilstod Tborfinn ham reent ud, at han vidste, at
Aarmod havde lagt sex Mcrnd i Baghold for ham, og at der endda var
flere Baghold, om det forste intet udrettede; men nu tilbod han sig at led
sage ham med sin Son og to andre Mcrnd. Egil modtog Tilbudet. Te
vare nu 8, og da Aarmods sex Huuskarle saa dcm saa mandsterke, vovede
de ej at binde an med dem, men gjemte sig i Skoven. Nu vilde Egil ikke
lcrnger ulejlige Thorfinn, og denne vendte ester nogle Indvendinger tilbage
med sine Mcrnd. Men ud paa Dagen stodte Egil, der nu kun havde tre
Fslgesvende, paa det andet Baghold, der ligeledes bestod af sex as Aarmods
Huuskarle. Her kom det til en Kamp, i hvilken Egil fcrlote tyende, og jog
de andre paa Flugten. Endelig kom Egil i god Behold gjennem Skoven,
og tog md til en gammel, rig Bonde ved Navn Alf, der var noget egen af
fig og derfor kun havde saa Folk om sig, men viste Egil megen Gjestfri,
hed, talte med ham om de tidligere uheldige Skatterejser fra Norge, og
roste just ikke synderligt Arnvid Jarl. Ved Afskeden gav Egil ham en
lodden Kappe, og Alf bad ham venligt at bessge ham paa Tilbagevejen.
Samme Aften kom han til Arnvid Jarls Bolig, hvor han blev mrget vel
modtagen. Den selgende Morgen fremforte han sit Wrende, nemlig at ind
krcrve den Norges Konge tilkommende Skat, der ej var bleven betalt siden
Arnvids Udncrvnelse til Jarl. Jarlen svarede, at han allerede havde betalt
Skatten til Kongens Sendemcend, men at han ej vidste, hvad de siden havde
gjort ved den, om de havde bragt Kongen den, eller lebrt af Landet; dog,
siden Egil kunde fremvise ssnde lerteiner fra Kongen, vilde han ingen Van
skeligheder gjsre ved ogsaa at udbetalc Skatten til ham; men naar Egil
daarlig og elendig, hun faar ikke Sovn nogen Nat, og det er ligesom hun
var forbyttet (hamstjaalen)". Har man forsogt Midler mod hendes Syg-
dom", spurgte Egil. Ia", svarer Thorsinn, Runer have vcrrct ristede af en
Bondeson her i Nccrheden, men siden den Tid har hun varet meget vcrrre end
fsr. Men kan maaskee du gjsre noget ved stige Sygdomme, Egil"? leg
tror i det mindste", svarede denne, at det ej kan stade, om jeg forsSger".
Da Egil var mcet, gik han til Pigens Sang og talte med hende, derpaa bod
han dem allerfsrst at tåge hende op og lcrgge rene Scengklcrder under hende.
Dette stede. Siden ransagede han Sangen, og fandt et Stykke Hvalsfin
med Runer paa. Egil lcrste dem, telgede dem derpaa af, og sted Spaanerne i
Ilden, vr«ndte derpaa selve Hvalsfinstykket op og lod hendes forrige Sceng»
klcrder udlufte. Han kvad et Vers, hvori han sagde, at ingen fiulde riste
Runer, som ej ret forstod dem, at han paa Hvalsfinstykket havde sundet
hemmelige Runestave, og at de voldte Pigens Sygdom. Derefter ristede han
nye Runer og lagde dem under hendes Hovedpude. Da var det, som om hun
vaagnede af en Ssvn; hun sagde, at hun felte sig ganfle frist, stjsnt hun
endnu var svag afKraefter". Siden opdagedes det, som der fortaelles, at den
Bondeson, der havde ristet hine skadelige Runer, havde friet til hende og faaet
Nej, hvorfor han hevnede sig ved at riste Manruner (Elstovsruner).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
