Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
756 Haakon Adelsteensfostre.
4^. Erikssenncrncs Angreb. Slag ved Agvaldsncs og paa Frcrdo.
Eriksssnnerne stulle have vceret paa Vikmgetog i Austerveg, for
end de ret for Alvor begyndte deres Tog mod Norge. Den crldste af dem
hed Gamle, derncest fulgte Harald; de ovrige vare Ragnfred, Erling
Guthorm og Sigurds med Tilnavn Sleva (Snog) Efter at have
herjet i Austerveg vendte de sig mod Viken, hvor Tryggve var rede til at
modtage dem, og holdt flere Slag med dem, hvori snart de, snart han sej
rede. Stundom herjede de i Viken, stundom han i Halland og Sjceland.
Endelig lykkedes det Gamle og Guthorm at overvinde ham ved Sotenes,
hvor han blev nsdt til at forlade sine Skibe og frelse sig vcd Flugten. De
herjede derefter vidt og bredt i Viken, og en Mcrngde Folk unoerkastede sig
dem. Da Haakon horte dette, hadde han just, som der — dog neppe
med Rette — fortcelles, samlet Folk for at straffe Thrsnderne, fordi de havde
tvunget ham til at blote, og han var allerede kommen ombord, men beslut
tede strar, heller at vende sine Vaaben mod ydre Fiender. Han sendte
Bud til Sigurd Jarl og andre Hovdinger, at de skulde bringe ham flere
Folk. Sigurd indfandt sig ogsaa, og med ham de Thrsnder, der tidligere
meest havde tvunget ham til at blote; nu bleve de alle paa Jarlens Forbon
tagne til Naade. Da Haakon paa Sejladsrn sydefter kom forbi Stad, fik
han hsre, at Erikssonnerne vare komne til den vestligste Dccl af Agder; han
fortsatte Rejsen, og trafFienden ved Oen Karmt. Her gik man fra begge
Sider i Land, og kcempede med hinandrn paa Agvaldsnes. Striden blev
meget skarp, thi begge Parter havde m stor Herr. Kong Haakon ,ssgte iv
rigt frem og msdte Guthorm Griksson, kcempede med ham, og nedlagde ham
med egen Haand. Guthorms Merke blrv ogsaa netchugget, og der faldt
’) Saaledes opregner Snorre (Har. Haarf. S. Cap. 46) og Olaf Tryggv. S.
(Cap. 12) Eriks og Gunnhilds Ssnner. Fagrst. (Cap. 24) navner de samme,
men scctter Erling foran Ragnfred. derimod opregner: Gamle, Gu-
thorm, Harald, Erling, Sigurd Sleva, Gudrsd Ljome. Ragnfred, Halfdan,
Eyvino og Gorm(Cap. 5). Nistol-i» IVorve^iZL har (101. 7 b) Harald, Gamle,
Sigurd Ljome, Gudrsd, Erling, Gorm. Af disse Navne er iscer Gamle"
merkelige, thi det er saa usecdvanligt, at man nersten skulde antage det for en
Opkaldelse efter Danekongen Gorms Tilnavn; i saa Fald vilde det indeholde et
sterkt Vidnesbyrd om Eriks formodede Forbindelse med Danekongens Huus.
Hvis det forholder sig rigtigt med Angivelsen af, at Erik ogsaa havde en Ssn
ved Navn Gorm, da vidner dette Navn ligeledes om en saadan Forbindelse.
Ragnfred" er en Erindring om de aldre ssnderjydske Konger, Erik Blod-
ores modrene Framder.
°) Af Fagrstinnas Yttring (Cap. 28), at Harald Eriksssn fordetmeste opholdt sig
inden Danekongens Hird, medens Gamle og Guthorm herjede, fsrst i Auster-
veg, siden i Norge, kan man slutte, at det fornemmelig var Gamle og Guth-
orm, der forestod dette Tog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
