Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
767
Haakons Dod.
Haakon var overordentlig! elsket af sine Mand, og fortjente at vare
det. Ingen Konge kan have noget herligere Eftermale, end hvad Sagaen
med faa Ord siger om ham: ..vaade hans Venner og Uvenner grad over
hans Dsd, og sagde, at Norge aldrig vilde faa saa god en Konge igjen" ’),
ligesom det ogsaa paa et andet Sted heder: «Man kan ikke erindre, at Norge
har varet bedre end under ham, paa det nar, at det ikke var chustnct ").
Og det tjener ikke mindre Bsnderne til Ros, at de forstode at satte Priis
paa hans Fortjenester, uagtet disse ikke egentlig vare af det efter de Tiders
Anskuelser meest glimrende Slags, ja uagtet han selv just paa Grund af den
Hengivenhed for Christendommrn, der havde givet hans Aand en mere fre
delig Retning, var kommen paa en spendt Fod med flere af dem. Te maa
have felt, at hans fredelige Virksomhed bidrog mere til at give Landet Styrke
og Sammenhold, og til at sikkre dets Frihed og Selvstandighed, end glimrende
Krigsforetagender. Vel omtale Sagnene kun med faa Ord hiin Virksomhed,
men ikke drsto mindre lader det sig ane, at den har varet utratttlig, omfat
tende og gjennemgribende, at det er ham, som egentlig har lagt den Grundvold,
hvorpaa Olaf den hellige og andre Lovgivere siden byggede, og at han alt
saa med Nette kan kaldes Norges anden Stifttr, ligesom St. Olaf kan kal
des den trcdie. Det er derfor meget uretfcrrdigt, som flere have gjort, at
kalde Haakon en svag Mand, fordi han tilbagegav Odelen, og lod sig afholde
fra at drive sine Omvendelsesplaner til det Mrrste. Haakon var en klog
Mand, som skjonnede, hvor langt han kunde gaa; Odelens Tilbagegivelse
var en Nodvcndighrd, og passede desuden med hans hele Politik; og den
Ordning af Landets indre Forholde, som det er tydeligt at se, han maa have
sat igjennem, Erhvervelsen aflemteland, Undrrkastelsen af Vermcland, tildeels
af Gautland, Landets kraftige Forsvar og Fredens lange Bevaring kunne i
en Tid, som hiin, ej kaldes nogen svag Mands Verk. Haakon er i Sand
hed en af de adle, ophojede Charaktercr, man ikke saa ofte moder i Hi
storien, men som det drrfor er desto mere vclgjorende at mode. I Norges Aar
beger vil hans Navn stedse vare uforglrmmeligt og hans Minde hadret,
som kun faa Kongers Minder ere blevne hadreoe.
Den Kjcrrlighed, hvormed Folket omfattede Haakon, skassede ham efter
Dsden Tilnavnet den gode". Det er helkr ikke at undres over, at Sag
net tilskrev hans Dsd onde Magters Indvirkning, fremmanet af hans Dsds
fiende, Dronning Gunnhild, Der sortaltes. at hendes Skosvend eller Kam
mertjener, Kisping, havde varet med i Slaget, og, medens de evrige flyg
tede ned til Skibene, stal vare lsben frem med de Ord: «giv Num for
’) Snorre, Haak. den godes S. Cap. 32, jvfr. Fagrstinna Eap. 34.
») Cap. 5,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
