Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778 Haakon Adelsteensfostre.
og ikke havde alvorlige Hensigter. Thorbjsrn blev lilsidft saa misfornsjet
derover, at han klagede til sine Sonner og bebrejdede dem deres Lunkenhed.
Det var iscer Gisle, til hvem han rettede sine Vebrejdelser. Gisle advarede
Kolbein, men forgjceves. En Dag havde Kolbein som scrdvanligt indfundet
sig og siddet paa Tverpallen hos Thordis og Thorkell, medens Gisie sad i
Stuen, beskjeftiget med Haandarbejde; da endelig Kvelden ncermrde sig, og
hine tre stode op for at gaa ud, begyndte Thorbjsrn paa det bitterligste at
klage for Gisle, og sagde at det var en stor Sorg for ham i hans Alder
dom, ikke at have Sonner, der bedre kunde vcrrne om Husets Wre, og ulige
hans Bredre Gisle og Are. Gisle sagde at han ej skulde behove at op
hidse ham mere, gik ud og indhentede Kolbein, der havde sagt Thordis
Farvel, men ledsagedes paa Vejen af Thorkell. Gisle bad Kolbein endnu
engang om at afstaa fra sine Vesog. Kolbein sagde at det var ham umuligt.
Da drog Gifte sit Sverd og hug Kolbein Banehug. Thorkell lod meget
ilde derover, men Thorbjsrn blev meget glad, da han erfarede det, og sagde
at nu kunde han se at, han virkelig ogsaa havde Sonner, ikke Dettre alene.
Thorkell var saa misfornojet over sin Vens Drab, at han ikke kunde
holde ud at verre hjemme, men begav fig til Kolbeins Frcende, der hed
Skegge, og scrdvanligviis kaldtes Holmgangsstegge, fordi han var en stor
Holmgcrnger. Thorkell eggede Skegge sterkt til at hevne Kolbein og egte
Thordis, og fik ham til at indfinde sig selv tyvende hos Thorbjsrn for at
bejle til hans Tatter. Denne var nu halv om halv bortlovet til Baard,
en anden ung Bonde i Egnen, og Skegges Frieri blev afviist. Derover blev
han saa forncrrmef, at han udfordrede Vaard til Holmgang paa en O, kal
det Saxa. Gisle spurgte Baard, om han tcrnkte paa at indfinoe sig til
Holmgangen. Baard sagde, at det ej var at tcrnke paa for ham. Da skam
mede Gisle ham ud for hans Frygtsomhed, og sagde at han selv vilde gaa
i Kampen. Gisle begav sig til Saxa selv tolfte. Da var Skegge allerede
kommen, havde fremsagt HolmganMoven og haslet Volden; men da han
endnu ikke saa noget til Baard eller. Gifte, bod han sin Smed, der var i
hans Folge, at indrette og opstille to Mennrskefigurcr i Baards og Giftes
Lignelse paa Stedet til evig Spot og Spee for dem. Dette Horte Gisle,
som allerede var kommen i den nærliggende Skov, og raabte: Andet nyt
tigere Arbejde lunne nok dine HuuSkarle tåge /iq til: her seer du den, som
ilke er bange for at staas med dig". Derpaa gik de begge i Holmen, uden
at have nogen til at holde Skjold for sig, og Enden paa Kampen blev at
Gifte hug den ene Fod af Skegge, som maatte lose sig af Holmen, og
siden gaa med Trcrbeen. Thorkell fulgte nu hjem med Gisle, og Forstaael-^
stn mellem Vrodrene blev atter god. Gisle vandt ved denne Bedrift stor
Anseelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
