Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
785
Hsstuld og Mcrlkorka.
skyldte sig med at han havde saa travlt denne Sommer, iscer fordi han skulde
skaffe sig Huustommer. Da Kongen Horte dette, lod han ham fslge sig til
Viken paa sit eget Skib, og gav ham siden det nsdtsrftige Tommer, en fuld
Skibsfarm. Da Hostuld var rejsefcerdig, sagde Kongen: jeg har i dig
sundet en hcrderlig Mand, men aner at det nu er den sidste Gang du
sejler fra Norge medens jeg endnu er Konge i Landet"; med disse Ord gav
han ham til Afsked en Guldarmring af en Marks Vegt, og et kostbart Sverd.
Hoskuld kom velbeholden hjem til Hsskuldsstad, men hans Hustru Jorunn
var just ikke megrt tilfreds med, at han havde bragt hende en Medbejlerske,
og end mere forundret blev hun, da hun hsrte, at hun baade skulde vcere
dsv og stum, og at Hoskuld ej vidste hendes Navn. Hun maatte imidlertid
finde sig i, at Pigen blev paa Gaarden, og det var tydeligt nok, at denne
havde god Forstand, ligesom hun og havde et fornemt Vcrsen. Mod Gnden
af Vinteren fsdte hun Hsstuld en Ssn, og alle fandt at de ikke havde seet
smukkere Barn. Hoskuld kaldte ham Olaf, efter sin Morbroder Olaf Fei«
lan, og elskede ham hojt. Om Sommeren vilde Jorunn at Frillen skulde
arbejde som det ovrige Tyende, eller ogsaa fare bort; Hoskuld satte hende
da til at opvarte ham og hans Hustru, og forresten kun til at passe paa sin
Son. Da denne var to Aar gammrl, kunde han allerede tale og lobe om
alene som fireaarsgamle Bsrn. En Morgen tidligt, da det var vakkert Sol
skin og Hsstuld var gaacn ud for at se til sin Gaard, horte han Menneske
stemmer nede ved en Bcck, der lsb under Tunbakken ; han gik derhen, og saa
at det var Frillen, som virkelig talte med Drengen i hun var altsaa slet ikke
maallss. Hoskuld gik nu hen til hende og sagde at det ej kunde nytte hende
lcenger at forstille sig. Hun gav ham Ret heri, og underrettede ham nu om,
at hendes Navn var Mlrlkorka, og at hun var en Datter af den irske
Konge Myrkjartan (Muircertach), fra hvem hun var bleven rovet da hun
var 15 Aar gammel ’). Hoskuld fortalte Jorunn dette, men Jorunn sagde
at det kom hende ikke ved, og var ikke venligrre mod Mcelkorka end fsr.
Ikke lcrnge efter, da Jorunn en Aften skulde gaa til Scengs, og Mwlkorka,
der som scedvanligt klcrdte hende af, lagde hendes Fodtsj paa Gulvet, tog
Jorunn Sokkerne og slog hende om Orene med dem. Mcrlkorka blev vred
og satte sin knyttede Nerve i Ncrsen paa hende, saa hun blsdte, og Hoskuld
maatte komme og skille dem ad. Han maatte nu lade Mcrlkorka flytte bort
i) Denne Muircertach kan ej vcere den Muircertach Nials Ssn, der i Aarene
926 til 943 noevnes som Overkonge paa Island, og som droebtes af Makar i
Dublin; thi Lardslasaga omtaler ham endnu som levende efter 961. Det maa
derfor have vcrret en af de irske Smaakonger af dette Navn, og vist er det,
at Annalerne virkelig omtale en Muircertach, drcebt 963>
Munch. Det nolffe Folki Historie. /. 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
