Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
797
Kulturforfatning.
telse for disse, at Mertage Landets Forsvar. Men kunde end dm enkelte Vi
king derved holdes borte, saa blev det igjen, hvad Englands senere Skjebne viste,
lettere for de erobringslystne Konger i Norden at skaffe sig Fodfeste og
Tilheng i de saaledes allerede for en stor Dccl af Nordboer besatte Lande,
og det er derfor ikke at undres over, at Vikingetogene i det Store mere og
mere antoge Charakteren af Erobringstog, foranstaltede af Landets Over
konger, saa meget mere, som Smaakongedemmernes Undergang og de sterre
Nigers Oprettelse gjorde det vanskeligere for den Enkelte at krige paa egen Haand.
Te virkelige Vikinger bleve mere og mere, endog i Norden selv, en Gjenstand for
Kongernes Forfslgelse. Det var forresten Danevlkldch fra hvilket i denne
senere Periode de fleste Krigstog til fremmede Lande udgik; det befandt sig
endnu i den fsrste Gjering ester Grobringstiden ; Norges stersle Gjerings
og Vikinge-Periode var allerede forbi. Ogsaa fra Sverige synes nye hyp
pige Krigsexpeditioner at have sundet Sted, men fornemmelig til Austerveg,
hvor ligeledes nordiske Riger, som det senere stal berettes, havde dannet sig,
og som for en Tid lang endog synes i en vis Grad at have asledet Danernes
og Nordmendenes Opmerksumhed fra deres gamle Tumleplads, Vesterhavets
Her og Kystlande.
De tiltagende Forbindelser med Üblandet maatte visselig give vore For
fedre Smag paa mange Forfinelser og Forbedringer i det huuslige og sel
skabelige Liv, som de forhen ej kjendte til; men i Hovedsagen var dog deres
hele Levemaade og deres huuslige Indretning den samme som hidtil. Man
kjendte ikke Huse med mange Verelser ; hvert Verelse dannede som oftest et
Huus sor sig selv, og en Gaard (W) udgjorde derfor en heel Klynge af
Huse, af hvilke Skaalen, Hallen eller Stuen var den fornemste, og det
daglige Opholdssted for Familien og dens Gjester. Skaalen var en lang
agtig Tsmmerbygning, som oftest opfert i ostvestlig Retning. med Hovedind
gang i den ene Gavlveg og med Sperreloft; langs ad Midten paa Gulvet
gik den steenlagte Arne, hvor Ilden brandt, hvis Rsg gik ud af Ljoren
iTaget, hvilken ogsaa tilligemed Gluggerne paa Tagets nedre Dccl tjente tilOp
lysning; langs begge Langveggene vare Benke (Langbente), af hvilke den
nordlige, ansaaes som den fornemmere («esi-i), den sydlige som den ringere
(uwsri), hver med sit Hojscrde eller Andvege, af hvilke det paa den for
nemmere Bcrnk tilkom Huusbonden; bagenfor Benkene, hvor Gnhver havde
sin bestemte Plads, var scedvanligviis hans Sengerum; foran den indre
Gavlvcrg gik der som oftest en Tverbcrnk eller Tverpall, hvor Fruentim
merne plejede at sidde, og bagenfor denne var der ofte lukkede Senge-Alko
ver (Lokhviler). Foruden Skaalen fandtes og Ildhuus (Kjskken), Dyngje
(Fruerstue), Skemme (ligeledes et Slags Frurrstue, undertiden ogsaa So
vekammer), TrMehuus, Gjefteftue (for fattigere Rejsende), ’bg de wd
vendige Udhuse, som Lade, Fjss, Stokkebur eller Stavbur o. s. v. I Skaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
