Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lV
iidseettes som det sædvanlige, har det ikke kunnet nndgaaes at jeg, saa
vel som de ovrige, der med mig danne den saakaldte nyere norskehisto-
riske Skole, mere eller mindre maa have vakt deres Mishag, der endnu
ej have frigjort sig fra det ældre Shsteins Indflydelse og holde sig til
de allerede opstillede Satser: et Mishag, som ogsaa nu og da har væ-
ret udtalt, ikke egentlig over nærværende Verk, der hidtil ej i Norden
selv er blevet underkastet nogen offentlig Granskning,. men over Resul-
taterne af vor Historieforskning i Almindelighed. Jeg har i den An-
ledning udgivet et eget lidet Skrift »Om den saakaldte nyere historiske
Skole i Norge«, hvori jeg, saa ndtonunende, som det efter Omstændig-
hederne lod sig gjore, har sogt at godtgjøre de tidligere Shstemers Feil,
og det Ugrundede i den Paastand, at andre Hensyn end Sandhedens
Opdagelse alene skulde lede vore Granskninger og sthre vore Penne.
Til dette Skrift, der paa en vis Maade kan betragtes som en Hjelpe-
Fortale til nærværende Vei-k, henviser jeg derfor-dem af mine Læsere, der
nærmere onske at gjore sig bekjendte med Sagens nærværende Stilling D.
N) Jeg kan dog her ikke lade en Ytring uberørt, der, om den end maaskee er ældre
en hiint lidet Skrift, og saaledes deri allerede paa en vis Maade har fundet
sin Gjendrivelse-, dog er altfor charakteristisk og oplysende, til at jeg ikke
nærmere skulde omtale den. I en Unmeldelse af Holmbergs »Nordbon under
hednatiden«, i Sohlman’s «Nordisk Tidsskrift« for 1852, S. 308, heder det-
«Den egentlige Norddostammes, d. e. vore Forfadres tidligste Skjebne og Ind-
flytning i Landet skildrer Forkatteren overeensstemmende med R Keyser’s og
P. A. Munch’s Arbejder og Forskninger, af hvilke han erklærer sig at være en
ivrig Tilhænger, skjønt han undviger de Norskheos-Overdrivelser, ved hvilke f-
Er. Professor Munch, afÆngstelse for at Nordmannastammen ved dens Ind-
vandring til Norge skal berøre Sveriges Grund, lader den i Stedet for over
Aalandshavet eller Bottnviken tage Vejen lige op til Nordiishaveis Kvster«.
Her er altsaa deels den Forudsætning temmelig nain udtalt, at jeg mod bedre
Overbeviisning skulde have anviist vore Forsadre en usandsynlig Jndflytnings-
vej, alene for at tilfredsstille en norskNationalforfcengelighed, deels den mildest talt
, smagloseJnsinuation fremført, at det overhooed skulde kunne være nogen Veder-
kvaegelse for min Nationalforfckngelighed at vide eller at faa Folket til at tro,
at vore Forkasdre ej havde berort svensk Bund- Jeg vil her ikke engang dvæle
synderligt ved· den Omstændighed, at hvor jeg i nærværende Verk (l. 38) om-
taler Indvandringen, nævnes baade Vejen om Nordkysten, og den nordenom
Bottnviken og videre gjennem Lapmarken som mulige, idet jeg kun erklærer
den første for den rimeligste, og med Bestemthed ytrer mig mod Mulighe-
den af en Vandring gjennem Sveriges Urskovez heller ikke derved, at om
vore Forfadre end havde taget Vejen gjennem Lapmarkerne, hvilket ogsaa
Keyser antager, vilde de dog» ikke endda have »berørt Svenfk Grund«, da
Lapmarkerne først senere kom til at tilhøre Sverige. Men jeg kan blot udtale
min Forbauselse over den Naivetet, hvormed man forudsætter, at en slig Be-
vidsthed om at vore Forseedre ej havde «berørt svensk Grund« skulde kunne
gjøre os nogen Glade; en Naivetet, der i Sandhed altfor meget røber de
Principer, Enkelte endnu synes at fordre af eller forudsætte hos en saakaldet
patriotisk Historieskriver ; og jeg kan ikke dølge min Indignation over den·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
