Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
le
denfor S. 733—735); om hvorledes Knut forjog Kong Olaf i 10283 om
hans Nejse til Rom i1031: Notitser, af hvilke flere findes deels hos Flo-
rents af Worcestcr, der, sont jeg i Fortalen til forste Bind har nævnt,
dode i 1118, og saaledes bliver at ansee som meget ældre end hitte
Codiees, deels (f. Er. om Slaget i Helgeaa 1025 m. m.) først hos
Henrik af Huutingdon, der skrev e. ll50. Her bliver det næsten sand-
synligere, at disse Haandskrifter have laant fra Florents og Henrik,
end omvendt, og Notitserne selv have derfor aldeles ikke Samtidighe-
dens Fortrin, men deres Værd kan alene bedømmes efter den Maale-
stok, der lægges til Grund for Bedoinmelsen af Florents, Henriks og
andre med dem samtidige Annalisters Troværdighed. Det forholder
sig aabenbart med disse Anualister, som med den samtidige nordmanniske
Forfatter Viljam af Jumioges, at de paa en eller anden Maade maa
have faaet deres Kundskab om Begivenhederne under Dattevældet sup-
plerede med Efterretninger fra Danmark selv, eller i det mindste fra
Norden: navnlig sporer man i Beretningen om det i 1025 forefaldne
Helgeaa-Slag, om hvilket jeg nedenfor (S. 734) har fremsat den For-
modning, at det maaskee torde være forskjelligt fra det i 1027, umis-
kjendelig en vis Overeensstemmelse med Saro, eller den af denne fulgte
Kilde; ligesom ogsaa de noget forlængede Notitser om Olaf den
hellige bære Præg af at være paavirkede af de om ham allerede mod
Slutningen af det llte Aarhundrede gængse Legender. Beretningen om
Olafs Fordrivelse ved Knut 1028——30, og om dennes Udenlandsrejse 1031,
findes og i den ovennævute tredie Coder, men det er saa langt fra, at
man heraf kan slutte til Beretningernes Ælde, at deres Tilværelse i
Haandskriftet tvertimod er en af Bevisgrundene for at denne Deel deraf
ikke er ældre end det 12te Aarhundrede. Af«desto mere Vegt ere deri-
mod de faa Angivelser, der findes i det fjerde, for Knhtlingetiden det
ældste, Haandskrift. Det er saaledes fuldkommen afgjørende, naar dette
ved 1028 otntaler Knuts Tog til Norge med 50 Skibe, naar den hen-
forer Olaf den helliges Dod til 1030, og Haakon Jarls til samme
Aar, men noget tidligere; og det indeholder maaskee det ældste uden-
landske Vidnesbyrd, man kjender-, om Olafs Helligbed, idet det efter at
have omtalt hans Dod tilfojer: »og var siden hellig–; thi denne Til-
fojelse maa skrive sig fra Aaret 1046 eller de nærmest paafølgende,
altsaa endnu ikke 20 Aar efter hans Dod. Hvor man kunde blive vild-
ledet, om man antog alle Notitser i hvilkensomhelst Coder af clnson.
Saxonicum for paalidelige, og ikke gjorde Forskjel paa— dem efter de
Codiees, hvor de findes, derpaa indeholder det tidligere (l. 669) om-
talte Udsagn om Gange-Rolss første Ankomst til Frankrige et godt
Beviis. Der staar i Udgaverne blandt Angivelserne for 876:.»J
dette Aar gjennemsor Rodla Nordmandie med sin Hær, og herskede 50
Vintre«. Kunde denne Angivelse antages for samtidig, da var det jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
