Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Harald Graafeld.
Mand havde lagt sig imellem. Dog var der nu ikke længer Tale om at
Vredeene kunde drage tilsammen paa Vikiiigetog De skiltes ad og droge
hver for sig, Gudrod oster efter Landet, og Harald lige ud til Havs. Det
viste sig dog siden, at denne Strid kun var forstilt. Hensigten var at det
skulde rygtes til Viken, at Harald og Gudrod vare blevne Uvenner, og at
Tryggve derved desto lettere skulde kunne lokkes i de Snarer, Gudrod Eriks-
son efter Aftale med Moder og Broder lagde for ham l). Gudein styrede
oster tilViken og over Folden til Veggesund yderst paa Halvoen Sotenes,
hvorfra han sendte Bud til Tryggve med det Forslag, at de skulde drage
iViking tilsammen til Ofterveg 2). Tryggve, der nu troede Gudrod, og
havde hort at denne havde liden Styrke med sig, modtog Indbydelsen, trods
sin Hustru Aastrids Advarsler 3), og begav sig med et eneste Skib til Gud-
rod, der imidlertid skal have ligget med en overlegen Styrke paa den anden
Side af Nasset 4). Da Tryggve indsandt sig selv tolvte 5) iil Samtale
med Gudrod, brod dennes Mænd som han havde lagt i Baghold, feein, og
1) Sagen fortælles noget forskjelligt hos Odd Munk, og aabenbar fejlagtigt, siden
Vredrenes Strid her omtales som om den fandt Sted for Alvor, hvorved den
hele List bortfalder. Det var, heder det, om Retten til Riget, at Stri-
den udbrod. To Dage efter hinanden grebe de til Vaaben desangaaende, og
maatte holdes fast, for ikke at komme i Kamp med hinanden. Endelig dømte
Dronningen imellem dem saaledes, at Harald skulde være Overkonge, men til
Gjengjeld give Gudrod 30 fuldt udrustede Skibe; du kan ogsaa, sagde hun til
Gudrod, skaffe dig et Rige, hvis du er heldig. Derpaa, fortsættes der, samle-
des Folk, og Guder lagde sig i Begge-Sund.
2) Det heder nemlig hos OddMunk, at han lod Tryggve indbyde tilsig ved nogle Mand,
i hvis Spidse Thord Jngileifssen og Thord Egileifsson stode, men at disse siden,
da de merkede, at det hele var etsvigfuldt Anslag, forlode Gudrsd hver med sit Skib.
Thord Egileifsson og ThordIorunssom hvilket sidste paa dette Sted utvivl-
fomt bor lases istedetfor »Ingileifssen« (i det opr. Haandskrift vistnok kun
l. son) tilhøre egentlig Legenden om St. Sunniva og vedkomme vistnok.alde-
les ikke Tryggves Historie-; de ere aabenbart kun hensorte hid, for at deres
Navne allerede her kunde sorhei«liges. Detmaa heller ikke oversees at,Tryggve
siges at have boet paa Ringeriie, uagtet det. dog fortælles, at han blev dræbt
paa Sotenes.
I) At Uastrid advarede ham, siges kun hos Odd Munk, men det er i sig selv ri-
meligt. Hun skal have fortalt ham en Drøm, hun havde, at en stor Guld-
ring, som hun bar paa Armen, gik itu, og at- det bladede i Bruddet.
4) Ifølge Odd Munk kom Tryggve med 10 Skibe og lagde si paa den ene Side
af Sotenes, medens Gudrod, rimeligviis med 30-, laa paa en anden. Hvis
Hovedangivelsen er rigtig, har Tryggve i saa Fald ligget med sit Skib eller
sine Skive i Kongshavn, strax i Nord for Gravarne Kirke. Dette er og i sig
selv rimeligt af den Grund, at han skal vcere bleven hojlagt paa Tryggve-Ø,
der ligger vestenfor Næsset, ikke ved Veggesund, der er paa Ostsidem
5) Efter Odd Mnnk selv 20de, medens Gudwd var selv 405e7
· s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
