Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Harald Graafeld«
paa Aftenen havde indfundet sig en smuk, men fattigt klædt Kone,’ med et
sperdt Drengebarn, og en gammel Mand med en liden Dreng, for at bede
om Nattely, men at han havde jaget dem bort, fordi han ej kunde udstaa
Tiggere; dog troede han, at de havde fiiaetHerlierge hos hans Nabo Thor-
stein paa Vide. Disse Ord horte en af Thorsteins Huuskarle, der havde
været ude iSkoven, og paa Tilbagevejem da han kom forbi Bjorns
Gaard og saa en Deel fremmede Gjester, havde standsetl der en Stund for
at se hvad der var paasasrde Alt dette fortalte han Thorslein, da han var
kommen hjem; og førend endnu den sidste Trediedeel af Natten var omme,»
vækkede Thorstein sine Gjester og bed dem med en barsk og uvenlig Tone
at pakke sig bort. Denne barske Tone havde han dog kun paataget sig, saa
længe Andre vare tilstede; da de vare komne ud paa Vejen, talte han ven-
ligt til dem, og sagde dem Aarsagen, hvorfor han endelig maatte se til at
saa dem bort, nemlig fordi Gunnhilds Udsendinger hvert Øieblik kunde ven-
tes. Han gav dem en Ledsager for at føre dem gjennem Skoven ned til
Mjosen l), hvor han raadede dem til— at skjule sig mellem Otorene paa en siv-
begroet Holm, indtil deres Efterstrirlure vare borte. Tidligt om Morgenen
red Haaton med sit Følge fra Bjorn ud i Bhgden, og spurgte efter Aa-
strid paa hver Gaard, saaledes ogsaa hos Thorstein Denne sagde at der
havde været nogle Fremmede paa Gaarden den Nat, men at de allerede før
Dag vare dragne afsted gjennem Skoven. Haakon bad ham gaa med dem
og hjelpe dem at lede, da han bedst kjendte alle Smuthnl i Skoven.
Thorstein gjorde saa, og raadededem til at sprede sig og søge hver for sig.
1) Det er knn Odd- Munk, der udtrykkeligt neevner Mjosen. De øvrige (Olaf
Tryggvessons Saga, Cap. 44, hos Snorre Cap. 1) navne kun ,,et Vand«.
Det er dog tydeligt nok, at dette Vand maa være Mjosen, da HeredetSkaun,
hvor GaardenVide laa, ej kan vcere noget andet af de flere Hereder ved Navn
Skaun i Norge, end Skaun paa Hedemarken eller Stange Prastegjeld, da
Navnet Vide ikke findes i noget andet. Her gjenkjendes det derimod i det
endnu saakaldte Nord-.Vie eller Nord-Vide, i det l6de og l7de Aarhund-
rede, et Herrescede omtrent 74 Miil fra leersoiken i Mjosen, hvor der endnu
findes flere sivbegroede Holnier. Vjorn Eiterkneisas Gaard har, som Munthe (l. c.)
troer, riineligviis varet det nerrliggendeOttestad. Men hvis saaledes det Skaum
hvortianstrid kom efter en lang Dagsrejse til Fods, og Haakon efter en kortRejse
til Hest fra Ofrestad, er Stange paa Hedemarken, kan dOfrestad neppe voere at
sage langere derfra end i det hojeste 6—8 Mile. Munthe har derfor tcenkt
sig at Ofrestad er den samme Gaard som Osfigstad i Overt, men denne Gaard
ligger dog noget vel langt borte fra Skaun (9 Mile) og skrives desuden i
celdre Dokuinenter Ufeigstader. Snarere kunde man maaskee med Lange
(Nor, ll V. S. 491) tcenke paa Afrekstad i Sudreim paa Raumarike, men da
vilde det igjen blive noget underligt at Erik skulde have ladet Aastrid tage
Vejen over Hedemarken. Unegteligt var det meest riineligt at soge Osresiad
enten paa Land, i Vardal eller Egnen deromkring· Navnet »Vide« (eideuni)
sindes ellers meget sorvansket i de fleste Haandskrister (Vizcom, Vidzlom o.,s. v.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
