Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Harald Graafeld.
8· lHarald Graafeld paa en soendt Fod med Danmark. Hans Anseelse og Magt
Det var, som vi have seet, nu virkelig lykkets Harald Graafeld at un-
derkaste sig baade Vil-en og Tlnsondelagem og saaledes herskede han, om end
kun for en kort Tid, over hele Morge. Men ved at tage Viken i Beste-
delse uden, at adsporge Danekongen Harald Gormsson, traadte hani
et firndtligt Forhold til denne sin Veslgjorer og · Fosterfader. Thi
Viken betragtede Danekongernes sÆt fremdeles som et dem med Rette til-
hoieeiideLandstalh hvilket kun Mangel paa tilborlig Magt hidtil havde hindret
dem fra at tage i Besiddelse. Vi have nævnt, hvorledes allerede EritBlod-
og i Fagrskinna Cap. 35 Men den i sig selv heel romantiske Begivenhed er
allerede i gamle Tider bleven forvansket og udsmykket. Der er saaledes en
egen saakaldet Thaatt om Sigurd Sleva eller rettere om Klypp (OlafTryggv»
Saga i For-sine sdgur lll» 83—88), hvori denne kaldes Thorkell Klypp, og
hvor Sigurd sender ham til England for at kræve Skat af Kong Ædhelred,
men imidlertid forfører hans Kone. Thorkell kommer hjem med nogle Penge,
?Edhelred havde givet ham som Vennegave, ikke som Skatz han erfarer Kon-
gens DIlisgjerning, beslutter at tage Hevn, og udfører denne Beslutning paa
Thinget, hvor han overrakker Kongen Skattenz idet nemlig Kongen betragter
Pengene-, tager Klypp en Ore frem under sin Kappe, og sætter den i Hove-
det paa Kongen, men bliver ojeblikkeligen gjennemboret af sin Frænde Ag-
mnnd, Hdrde-Kaares Som Aaluf følger siden tll Jsland med Vedvar, en
Broder til Hall paa Sida, og egter ham, ligesom hendes og Klypps Datter
Gudrnn egter Einar Evjulfsson paa Tveraa. Paa denne Fortælling, der kun«
findes i Flatobogen (der dog ogsaa tidligere meddeler den sædvanlige), støtter
sig aabenbart et Sted i Biskop Klangs Slægtregister, aftrykt i lslenelinga
sogue 1ste B. S. 361 efter et Pergamentsbrudstykke af den saakaldte Mela-
bog afLandneima, nedskrevet i det 14de21arhundredez det heder her, atsilongs
Farmoder hed Thorkatla, hendes Moder Gudrnn, og at Gudruns Moder var
Helga, Datter af Einar Evjulfsson og Gudrun Datter af Klypp Thordsson.
Men deels strider det mod Tidsregningen, at Einar, som endnu levede
efter 1020, skulde egte Aaluf 964, og at Ædhelred, der besteg Thronen i 978,
allerede i 961 skulde være Konge, deels er det en paatagelig Urigtighed, at
Sigurd skulde have vovet at kræve Skat af den engelske Kongez hertil kom-
mer, at Landneima selv veed hverken noget om Halls Broder Vedvar, eller
om Einars Giftermaal med 2laluf. Det hele synes derfor at være sammensat
for at forherlige nogle islandskether. Der er endnu en forskjellig, men heel
omstændelig Beretning om Sigurds Drab i den opdigtede Thord Redes Saga.
Man behøver ej bedre Beviis paa dens Uefterrettelighed end at erfare, at
Ualuf siges at være en Datter af Skegge paa Reyke, d. e. Midfjordskegge
paa Island, og at Signrds Drab henfores til Oplandene» Historie-l Nonse-
gjaz fol. 8. n. siger, man skulde næsten tro ved en Misforstaaelse, at Sigurd
blev dræbt til Things ved en Opstand af Bonderne paa Vars, anførte afVe-
mund Valubrjot (Vala- o: Spaakvinde-Bryder), men at det derimod var
Gunrod (Gudrod), som havde vanæret Klypps (han kaldes her ThorkelKlypp)
Hustru og blev dræbt af ham. Navnet paa den, der dræbte Klypp, angives
forsejcuigtz hos Snoere, i Agksp og i njse Non- kacdes han Ernng gamle-,
i Fagrskinna derimod Signrd gamle, i Flatobogen Agmund Hordekaaresom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
