Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Harald Graafeld.
kundskab. Disse Egenskaber ere allerede tilstrækkelige til at forklare, hvor-
for hans nærmeste Omgivelser, ja endog en Mand med Arinbjorns ædle
Sindelag, hang saa trofast ved ham, uden at man just hos dem alle behø-
ver at tænke sig Kongens Gavmildhed som det Baand, der knyttede dem
til ham. «
Dronning Gunnhild maa derimod i Ordets egentligste Forstand have
været ondskabsfuld, thi Doinmene om hende i alle de Veretninger, hvori hun
forekommer, ere altfor eensteinmige til at de ej skulde udtale Sandhedens Stem-
me, ligesom de ogsaa umiskjendelig udtrykke Samtidens Mening. Beviser
paa hendes Ondskab og Nankefuldhed have vi allerede i det foregaaende seet.
Men foruden disse Fejl havde hun endog i sin modnere Alder et stort Hang
til Vellyst og llscedelighed Herom vidner især den Fortælling som end-
nu er os levnet om den smukke Nat Hcrjulfssons Ophold hos hende.
Ei have ovenfor1) herettet, hvorledes den mægtige islandske Hovding Hø-
skuld Dalakollssons Moder Thorgerd, Thorstein rodes Datter, efter sin
Mands Død drog til Norge og der egtede Lsendermanden Herjulf, med
hvem hun havde Sønnen Nut, der tidligt fleegtede sinMorfader paaiSkjon-
hed og Styrke; hvorledes hun efter Herslllfs Dod vendte tilbage tilIsland
og døde hos lHoskuld, og hvorledes denne tog hendes Efterladenskab, saavel
hvad der tilkoin ham selv, som den i Norge tilvagevlevne Nuts Deel, under
sin Forvaltning. Efter een Beretning 2) skal nu Nut være forbleven i
Norge indtil sine modnere Aar, og have været optagen i Haralds Hird
endnu førend han drog ud til Island for at kræve sin Arv, som han tilsidst
fik efter nogen Uenighed med Hoskuld Men efter en anden Beretning,
var Nut kommen tilIsland og alleredehosat paa sin Gaard Nutstad i Sar-
aadalen længe forend han lileti»Haralds Hirdmand efter at have foretaget
en Reise til Norge for at kræve Arv efter en afdod Broder, sandsynligviis
en ældre Halvvroder paa fædrene Side; og denne Beretning viser sig af
forskjellige Grunde at være den paalideligste 3). Nat havde, heder det, nys
l) Se 1ste V. S. 783. «
2) Nemlig Lardolasaga Cap. 19.
s) Njeils Saga, Cap. 1—6. Beretningen her om Ruts Forlovelse for Afreisen
er altfor indgribende-, og den Rolle, denne Forlovelse spiller i den hele Fortæl-
ling om hans Ophold hos Gnnnhild, er altfor væsentlig, til at den kan tænkes
borte. Desuden maa det erindres, at Rut ved sit Besøg hos Gunnhild ikke
længer kan have været ganske ung. Hans Moder Thorgerd var nemlig ikke den yng-
ste afThorstein rødes Bortf, thi det yngste var efter Sagaernes udtrykkelige Vid-
nesbyrd Olaf Feilan. Da Thorstein dræbtes 875 (se 1ste B. S. 509), kan
Thorgerd neppe vcere fod senere end 873. Antaget at dette var hendes Fød-
selsaar, og at hun er bleven gift med Dalakoll ved 893, falder Hofkulds Fød-
tel omkring 894 eller 895z han var allerede voxen og havde tiltraadt fin
Gaard, da Thorgerd reiste til Norge. Han maa da mindst have været 18
! -«-,-»s—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
