- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
47

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Haakon Jarl lægger Raad op mod Harald Graafeld. 47

at hore hans Mening. Haakon forsikrede at han havde tænkt Dag og Nat
over Sagen, og tillige raadsiaaet om den med andre forstandige Folk, men
at han endnu ikke kunde indse rettere, end at Guldharalds Fordring ef
vel kunde afslaaes, stsont det paa den anden Side var yderst skadeligt at
dele det nys med saa megen Anstrengelse samlede Rige »Men«, sagde
Haakon, da Haralds Ængstelse var stegen til det yderste, ,,skulde det ikke
kunne lade sig gjore, at I selv beholdt Danevirldet, men skaffede Eders Frirnde
et lige saa stort Rige-3 Saaledes vilde Eders Fader Gorm have baaret sig
ad, nemlig ej at lade sine Frænder betage sig noget af hans egen Magt,
men heller skaffe dem Virlde ved at tage fra Andre«· ,,Det kan være sandt
nok", sagde Harald, ,,men er der da nu noget andet Rige at faa"? ,,Ia«
svarede Haakon, »Norges Rige kan nu erhverves, thi Kongerne ere forhadte
over hele Landet, og fortjene desuden Doden for deres mange onde Hand-
linger«. Kongen indvendte, at Norge var et stort Land, og Folket haardt
og farligt at angribe med en udenlandsk Herr-; at Eriks Sonner vare væl-
dige og sejrsirle Krigere, og at Harald Graafeld desuden var hans egen
Knæsætning og Fosterson. ,,Hvad dette angaar«, sagde Haakon, ,,da have
Eriks Sønner lonnet Eder ilde for den Hjelp, I have ydet dem; for ovrigt
er det ej min Mening, at I skal bekrige Norge med hele Danelnrren, men
at I alene skal sende Bud til Harald Graafeld og tilbyde ham at mod-
tage det Len, han tidligere har haft her i Danmark; da kommer han nok,
og saa kan Guldharaldi et Øieblik skaffe sig Norges Rige ved at dræbe
ham«· ,,Ja«, sagde Danekongen, »hvis Harald falder, er det forbi med
Gunnhilds Sønners e.3crlde; men vil det dog ikke kaldes en ond Gjerning
at svige sin Fosterson ?« ,,De Danske ville dog«, svarede Jarlen, »kalde det
bedre at dræbe en norsk Biting, end sin egen danske Broderson«. Disse
Forestillinger virkede, og Danekongen gik ind paa Haakons Forslag Siden-
efter udviklede Haakon ogsaa for Guldharald hvorledes han handlede klogest
i, for det første at lade sig noje med Morge, til hvis Erhvervelse han selv,
Haakon, skulde hjelpe ham med al sin Indflydelse; siden kunde han jo altid
vinde Danmark. Harald var allerede gammel, og havde en Søn, der ej
engang var egte fød l). Saa længe talede Iarlen for Guldharald, indtil
denne erklærede sig ganske tilfreds og lovede sin Medvirkning, og Sagen
blev nu i al Hemmelighed aftalt og ordnet mellem ham, Kongen og Haakon.
Denne havde imidlertid forladt Sængen, og sagde at han var bleven friskigjen.

Kong Harald sendte nu et prægtigt udstyret Gesandtskab til Morge, for
at hilse Harald Graafeld, at Danekongen havde erfaret den store Rod

l) I Sagaerne paastaae-« der nemlig, at Sven, Haralds Slan, kun Var fød af
en Frille. Mere derom nedenfor § 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free