Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Haakon Jarl·
sig selv eller sin egen nær-stirre Forfojning Der ligger ogsaa en Selvmodsi-
gelse i at den Deel af Skatten, der skulde bestaa i Hege, først angives til
serti, hvorvesd man, siden der ej tales om nogen Betaling eengang for
alle eller for flere Aar, maa tænke sig det aarlige Antal, medens det
sidenefter heder at Haakon paa eet Aar tilvejebragte tjlt for flere, efter Sam-
menlnrngen at slutte, trende Aar tilsammen, ligesom at han og skal have be-
talt Penge-Skatten for tre Aar. Men forsaavidt Haakon virkelig før
Hjenirejsen til Norge har udvetalt Harald nogen Pengesnnt, da er det dog
rimeligft, at denne netop var den Bod, Harald for sin egen Æres
Skyld havde paalagt ham at udrede, og som heller ikke kunde sættes for
lavt, uden at Sagens rette Sammenlnrng altfor tydeligt vilde træde frem.
Thi af de paalideligere Beretninger, som nedenfor skulle meddeles, vil det
see-Is, at Haakon fritoges fra at betale nogen Skat i Penge, saa længe han
maatte forsoare Landet mod fremmede Herre, og at han virkelig af Gienn-
hildsOe-"onm1«:« tijeritticirieYliigreli tog Anledning til ingen Skat at udrede. Hvad
derimod Bestemmelsen om Hogene angaae, da har det vistnok sin Rigtighed
med den, kun saaledes, at det aarlige Antal ej var 60, men, som det ogsaa
etsteds udtrykkeligt siges, 20 s), eller, hvad der tildeels liggeriIomsvikinga-
sagas egne Ord, 60 hvert tredie Aar. En saadan Maade at tilkjendegive
Lensafherngigheden paa var ikke usædvanlig i Middelalderen 2), især naar
der ellers intet var i Vasallens ydre Stilling, som kunde minde derom.
Der er ogsaa et Sagn om, at Harald Gormsson skal have kaldt Norge sin
Hoge-O (Hauleezs), fordi han derfra fik sine Hoge 3).
Efter de troverrdigste Veretninger 4) udbod Kong Harald strax efter
Guldl)t11-aldngralr en Herr over hele sit Orige, for ufortovet at sætte sig
i Besiddelse af Morge, og sejlede derpaa afsted med en Flaade af ikke færre
end sex eller syv hundrede Skive 5). Haakon Jarl var i Følge med ham
l) I Thjodrek Munks norske Historie staar der ligefrem (Cap. 5) at Forliget
mellem Harald og Haakon lod paa, at denne skulde aarlig skaffe 20 Hege,
og forresten være pligtig til at indfinde sig med en Hcer for at understøtte
Harald, hvis der var Krig i Danmark. ·
2) Paa lignende Maade maatte blandt andet Kong Karl af Neapel, da han for-
lenedes med dette Kongerige af Pave Klemens den 4de, love, foruden Lensaf-
giften, hvert tredie Aar at sende Paven en hvid Hest.
3) Odd Munks Bearbeidelse af Olaf Tryggv· Saga, Cap. 6l· Her staar det
udtrykkeligt, at Harald Gormsson kaldte Norge sin Hogeoz der anføres endog
et Par Verslinjer af Sigvalde Jarl derom.
4) Neml. hos Snorre, Olaf Tryggv. Saga, Cap. 54, Olaf den helliges Saga,
Cap. 12.
s) Læsemaaden er forskjelligz i en Koder af Snorre staar 600 Skibe, forresten er
700 det sædvanlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
