Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagn om Dronning Gunnhilds Drab. 55
for dennes indstændige Ønske at hun strax vilde begive sig til ham med et
sommeligt Folge; at Giennhild, som var saare giftelysten, strax lob i denne
Snare, som Harald og Haakon havde lagt for hende, og begav sig til
Danmark med 3 Skibe og 60 Mand paa hvert (i Iomsvikingasaga er der
næsten altid 60 Mand paa hvert Skib); at Kong Harald ved hendes An-
komst til Danmark lod hende mode med Heste og Vogne, for, som det hed,
at fore hende til Bryllupsgildet, men at de Folk, der kjorte Vognene, heni-
mod Aftenen styrede hen til en Mor, hvori de drukne-de hende, og som der-
efter blev kaldet Gunnhildsmyr; og at Kongen siden takkede dem for
velforrettet Ærende 1). Den samme Fortælling gjentages med nogle ubety-
deligeAfvigelser, dog saaledes, at man kan sc at den overalt hidrører fra en
og samme Hovedkilde, i tre andre Oldskrifter 2). Men den fortjener neppe
nogen Tiltro, thi deels er det allerede et Vidnesbyrd mod dens Trovaer-
dighed, at de bedre Sagaer ikke kjende den, deels er det i og for sig alde-
les usandsynligt, at den«listige Giennhild strax efter det Forræderi, for hvil-
ket hendes Son var falden som et Offer, skulde have ladet sig fange i den
af Forrwderne lagte Snare. Vel har man for ikke mange Aar siden i
Nærheden af den gamle Kongsgaard Haraldskjacr ved Vejle i Jylland, i en
Myr, der nu kaldes Iuthemose, fundet et nedpælet tvindeligtLig, umiskjen-
deligt fra ældgamle Tider, lidet af Vext, med Stykker af en Klerdning
der i en fjern Tidsalder maa have været temmelig kostbar; i dette Fund
have Flere fundet en Bekræftelse paa Rigtigheden af Iomsvikingasagas For-
tælling idet de naturligviis antage hiint Lig for at være Dronning Glimt-
hilds. Men da man veed, at en saadan Aflivelsesmaade, som den her an-
vendte, var-temmelig almindelig i ældre Tider, da det heller ikke er afgjort,
at Harale Nesidens var i Nærheden-af det Sted, hvor Liget er fundet,
og da heller ikke Navnet »Iuthemose« i sig selv minder spuderligt om
1) Jomsvikingasaga, Cap. 7.
2) Disse Oldskrifter ere: a. Olaf Tryggvefons Saga i Flatobogen, hvor dog, vel
at merke, ogsaa Jomsvikingasaga tildeels er indtagen, og hvor saaledes ogsaa
Beretningen om Giennhilds Drab findes, skjønt den sædvanlige Beretning tid-
ligere er anført cie Olaf Tr. Saga, Skaalholtudg Cap. 61 og 122). Der
tilfojes dog paa sidste Sted:· »eftersom kyndige Mænd sige«z Beretningen afvi-
ger ogsaa for saa vidt som det her er et Brev fra Danekongen, der bestemmer
Gunnhild til at rejse. Til denne Afvigelse var imidlertid Sagafkriveren her
nødt, da han tidligere havde ladet Haakon og Harald tilsammen drage til
Danmark, og saaledes ej kunde lade hiin optræde som dennes Befuldmaegtigede.
b. Agkip, Cap. 10, som dog, efter hvad vi seet, paa dette Sted ogsaa i
andre Henseender røber Paavirkning afJomsvikingasaga, den tilføier ligeledes
»efter som Mange sige«. c. Thjodrek Munk, Cap. s, der tydeligt viser sig
som et Uddrag af den i Flatobogen fulgte Beretning, hvoraf endog enkelte Ta-
lemaader gjenkjendes. Se forøvrigt derom Petersen: Annaler for nordisk Old-
kyndighed og Historie,. og Worsaae: Historisk Tidsskrift, 3 B. S. 244—292.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
