Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Haakon Iarl.
Under disse Omstændigheder er det let at forstaa, hvorfor Kongesa-
gaerne og Kongerækkerue sædvanligviis nævne Haakon Jarl som Notges
Negent i Tidsrummet efter Harald Graafelds Død, uden engang at omtale
Harald Gormsson. ThiHaakon var uimodsigeligtNorges mægtigste Mand;
og om han end ikke udøvede noget egentligt Herredømme over det Sønden-
fjeldske, saa var dog vistnok hans Indflydelse derover ikke ubetydelig
Haakon fører i de fleste Kongesagaer Jarletitlen allerede umiddelbart
fra hans Fader Sigurd Iarls Død Dette er og i sig selv rimeligt, da
det forholdt sig anderledes med Iarlevirrdigheden i hans, end i de øvrige
Jarlers Familie. Hvis det Sagn, at hans Forfccdre tidligere havde ført
Kongetitel, men siden Kong Herses Dage førte Jarletitel, skal have nogen
Betydning, maa det være den, at denne Værdighed fra umiudelige Tider
havde været arvelig i Familien, og at den ældste Søn strax ved Faderens
Død arvede den, uden at nogen særskilt lldnævnelse af Kongen dertil var
nødvendig 1). Dog heder det ogsaa etsleds, at Haakon først fik Jarlenavn
af Harald Gormssou 2), hvilket imidlertid maaske kan forklares om hans
særskilte Udncevnelse til Iarl over de syv Fylker, der hidtil ej havde staaet
under hans Naadighed
Haakon Iarl viste sig som en egte Søn af Sigurd Jarl i sin For-
kjærlighed for Hedendommen og dens Neligionsskikke Derfor beneevnes
han ogsaa ofte med Tilnavnet ,,Blotjarl«. Strax ved sin første Færd søn-
denfra langs Landet, befalede han at Hovene, som Gunnhilds Sønner havde
ødelagt, skulde gjenoprettes, og Blotene vedligeholdes Da det nu tillige
traf sig saa heldigt,· at der igjen blev god Kornvext, og at Silden, der i
de sidste Aar var udebleven, atter gik ind til Landet den forslesPinter efter
at han havde erhvervet Magten-, vilde det have været meget besynderligt, om
Mængden ikke havde anseet denne Forandring til det Bedre som et Tegn
paa Gudernes Tilfredshed, og dette maa naturligviis i høi Grad have bi-
draget til at gjore ham yndet. I det af os oftere omtalte Kvad Vellekla
handles der ogsaa særskilt herom, og det er tydeligt at fe, at Skalden læg-
ger megen Vegt derpaa. »Thors", siger han, ,,og de øvrige Guders Hov,
der hidtil laa omstyrtede, lod hiin ædle Herre gjenoprette, førend han havde
til hans Herredømme, især i de indre Egne af Oplandene, og Kong Rovek paa
Hedemarken kunde derfor vistnok med god Grund tale om den større Frihed,
man havde nydt Under de udenlandske (d. e. danske) Hovdinger (Olaf den
helliges S. Cap. 50), saaledes som ovenfor anført.
1) Se derom l B. S. 320 Efter Snorres Beretning (se ovf. S. l4) blev
han ogsaa udraabt af Thronderne selv til Jarl, med andre Ord,» han fik Sar-
» letitel, ligesom Kongerne fik Kongetitel.
O
’-’) Fagrskinna, Cap. -15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
