Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Haakon Jarl.
sin sædvanlige splads Der siges paa et andet Sted 1), at Erik fandt sig
heri, fordi han, da Tjeldene just bleve nedtagne, saa hvilken Overmagt Skofte
havde, hvis det skulde komme til Kamp. Men den Forhaanelse, han havde
lidt, lod sig ikte saa let glemme, og kunde alene aftverttes i Skoftes Blod.
Aaret efter erfor Erik at Skofte rejste mellem sine Gaae-de paa en fuldbe-
tuandet Femtensesse Han sik sig nu af sin Fosterfader et lignende Fartvj,
med alt Tilbehor, og skaffede sig Folk til at bemande den, derpaa drog han
afsted for at opsøge Stofte. Han fandt ham paa Meste, angreb og fældte
ham. Efter en Veretning skal han have dræbt alle hans Mænd 2)·, efter en
anden skal han have skjænket dem Livet, som endnu vare i Live, da Skofte
faldt. Efter denne Daad kunde Erik ikke tænke paa at forblive i sit Hjem,
men drog ned til Danmark, hvor Kongen tog godt imod ham, og hvor han
opholdt sig om Vinteren. Den folgende Sommer forlenede Kongen ham
med Naumarike og Vingultmirk, paa samme Vilkaar, som Skattekongerne
forhen havde haft det, og gav ham Iarletitel 3).
Man har i denne venskabelige Behandling, Erik nod afHarald Gorms-
son, efter at han ved Drabet paa Skofte maatte antages at have lagt sig
ud med sin Fader, troet at se de fvrste Spor til en Misstemning mellem
denne og Danekongetn Heri har man dog neppe Net. Hvis der allerede
nu havde hersket noget llvenskab mellem Haakon og Harald, vilde hiin neppe
senere paa dennes Bud have indfundet sig med Hjelpetropper i Danmark-
lige saa lidet som denne vilde have viist ham den Tillid, sont han, efter hvad
i det Følgende vil sees, virkelig viste ham, ja han vilde vel neppe engang
have opfordret ham til at møde. Hans Venlighed mod Erik kan meget vel
forklares alene deraf, at han har faaet Godhed for den raske ærekjerre Yng-
ling, og troet i ham at ville faa en dygtig og paalidelig Basall For-
øvrigt er der den største Sandsynlighed for, at det ikke var Harald, til
hvem Erik tvede, men derimod hans Søn Sven Tjuguskegg Underkongen i
Viken, og at det var denne, som forlenede ham med Vingulmark og Nauma-
rike. I Kvadet Vandadraapa, som Ehjulf Dadaskald kvad om og
for Erik selv, og hvor disse Begivenheder omtales, siges der slet ikke ud-
trykkeligt, at det var Harald, som skjænkede Erik Forleningen 4). Det er
1) Fagrskinna.
2) Fagrskinna Cap. 63.
3) Snorre, Olaf Tr. Saga Cap. 30. Det er allerede omtalt, at Fagrskinna
(Cap. 65) her slet ikke omtaler Thorleif spake. Heller ikke nævner den noget
om Forleningen med Rauntarike og Vitigitlmark. Der kan dog neppe være
nogen Tvivl om Rigtigheden deraf, da vi ogsaa senere finde Erik i Besiddelse
af Raumarike, og Vingitlmark, gjennem hvilket Raumarike har fin hele For-
bindelse med K1)sten, neppe kunde skilles derfra.
« 4) Der staar kun: Kun faa Aar talte hiin cedle Folkestrjrer, da han drog syd ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
