Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Haakon Jarl.
Vaade), og endnu læser tnan paa flere Nuaestene i Sverige, at de ere satte
til Minde om Mænd, som ledsagede Ingvar eller styrede Stibe i hans
Han-, eller faldt paa hans Tog1). Spaa samme Tid, Jngvar foretog sit
spiste Tog til Konstantinopeh opholdt just den bekjendte italienske Historie-
skriver Ljudbrands Stiffader sig der som Gesandt fra Kong Hugo, og var
Ojevidne til Nussernes Nederlag og flere af de Fangnes Henrettelse2).
Ljudbrand siger ved denne Lejlighed udtrykteligt, at Nusserne vare de samme
som ,,Noedmannj«. Desto sandsynligere er det, at Grækerne selv ingen
Forskjel have gjort paa egentlige Nusser og Beboere af den nordisteHalvo,
især naar de kom over Rusland, og at disse følgelig som ovenfor nævnt,
node godt af de samme Rettigheder, Traktaterne hjemlede Nusferne selv.
Af desto større Interesse er det for os at«lære disse Traktaters Indhold
at kjende: vi kunne være forvissede om, at vi deraf erfare de Forhold, un-
der hvilke vore egne Forseedre paa hine Tider gjestedeKonstantinopel· Der
gjøres-, merkeligt nok, Forskjel paa Nusser i Almindelighed, og virkelige Ge-
sandter og de saakaldte Gjester, der egentlig synes at have haft den samme
Vestilling som Gjesterne ved den norste Hird, nemlig foruden at gjøre Op-
vartning ved Hoffet, ogsaa at udføre alle Slags Ærender, hvori Kongen
sendte dem, og hvor det kom. an paa Raskhed og Uforfeerdethed I
Konstantinopel, ligesom ogsaa senere i Rusland, optraadte de mere som et eget
Slags begunstigede og under Fyrstens egen Beskyttelse staaende Handels-
mand 3). Man maa derfor antage, at de Gjester, hvorom her er Spørgs-
l) Der er saaledes en Ruuesteen ved Raaby i Haatuna Sogn i Upland, hvor der
staar: ,,Geirvi og Kula rejste denne Steen efter sin Fader Unaad, sin døde
oster med Jngvarz Gud hjelpe Anunds Sjet«. En anden, ligeledes fra Up-
land, ved Varpsundsodde, omtaler flere, der rejste en Steen efter deres Fader,
som blev dræbt «oster med Jngvar«. Ved Ekola Bro staar en anden Steen,
rejst over samme Mand, af de samme Sønnen I Kirken i Svingarns Sogn,
Upland, er der er en Steen, rejst for eu vis Bage, der «styrede Skib i Ing-
vars Herr-A (Liljegrens Runurkunder, No. 2, 38, 47, 731. Jevnfør ogsaa
280, 55l, 731, 817, 860, 969, 973, 980 o. fl.).
2) Ljudbrand, l. c.
3) Se herom især Schlbzers Nestor, 3die B. S. 280, 281. Han oplyser her, at
der endnu i det l7de Aarhundrede fandtes Gjester (Gosti) i Rusland, der ud-
gjorde en egen Klasse af Hof- og Kronbetjente, havde en vis aarlig Gage,
brugtes ved Tolden iMoskva og Arrl)angelsk, samt i det sibiriske Kancelli,
havde Kronindtcegterne af Kabakerne, og maatte ved festlige Leiligheder vise
sig ved Hoffet. Han meddeler efter et andet Skrift den Oplysning, at de
endnu for det 13de Aarh. udncevntes blandt Handelsstanden ved særegne Naa-
desbreve, som bestemte deres Privilegier: de gik og handlede sritiNaborigerne,
deres Dommer var Landsherreu selv og en Bojar, hvis Navn udtrykkeligt stod med
t Naadesbrevet. Deres Tjenere og Fuldmaegtige kunde besørge deres Ære-ender
for dem, og sverge i deres Navn. De stode blot under deres eget Gjesteskraa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
