Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Haakon Jarl.
sons Lenshojhed En saa ærgjerrig og herskeshg Mand, som han, kunde
ikke være synderlig tilfreds med dette Afhængighedsforhold, men førend han
ret havde befæstet sin Magt i Landet, var det ej raadeligt for ham at vove
noget afgjørende Skridt for at afkaste Aaget. Tvertimod holdt han, som
man kan se, gode Miner med Danekongen, og uagtet han vel under Spaa-
skud af de Udrustninger, han maatte foretage mod Gunnhilds Sønnen und-
drog sig fra at betale Stat, sendte han ham dog den aftalte treaarige Ga-
ve af Iagtshoge, ligesom man heller ikke finder Spor af at Danekon-
gen mistænkte hans Redelighed Tet synes endog, som om Harald for-
nemmelig stolede paa den eftertrykkelige Bistand, han kunde vente sig af
Haakon og den norske Krigshirr, da han gjorde sit sidste Forsøg paa
at løsrive sig fra den Afhængighed hvori han stod til den tydske Kej-
fer. Det er ovensor nævnt, at han deels ved Otto selv, deels ved den-
nes Markgrever og Hærforere, maa være bleven tvungen eller truet til at
lade sig dobe. Om han nn end ikke var Christendommen selv saa ugunstig,
og uagtet han unegteligt allerede var kommen i en falsk Stilling til de for-
nemste af sine Under-saatter, saa kunde det dog lige saa lidet være ham be-
hageligt, at staa i Lydighedsforhold til den tydske Kejser, som for Haakon
Iarl at staa i det samme Forhold til ham. ·«3i se derfor, at han allerede
strax efter Erhvervelsen af Lettshojheden over Norge tænkte paa at begynde
Krig mod Tydskland, medens Kejseren var i Italien, thi det fortælles ud-
trykke-ligt hos Widukind, at de tydske Hovdinger, der i Aaret 968 vare for-
famlede ved Borgen Werla i Sarland, ikke fandt det raadeligt at efterkomme
den Befaling, Kejseren i et Brev havde givet dem, at fortsætte Krigen mod
de vendiske Nedarer, fordi der just forestod en Krig med deTanske, og man
tvivlede om at have Magt nok til at føre to Krige paa een Gang 1). Af
Krigen blev der dog for denne Gang intet; maaske hine Hovdingers Forsigtig-
hed og Paapasselighed har afværget den. Omtrent paa samme Tid opret-
tedes det nye Erkebispedomme Magdcburg (968), der skulde omfatte alle
de vendiske Kirker: en Foranstaltning, som vidner om at Kejsermagten just
nu kunde optræde med storre Overlegenhed blandt Tydsklands hedenske Na-
boer, end nogensinde forhen. Det vilde derfor have været hojst ubetimeligt,
om Harald nu havde begyndt Krig, og han holdt sig derfor viseligt i No.
Otto havde og den Tilfredsstillelse, da han efter sin Tilbagekomst fra Sta-
lien høitideligholdt spansken i Quedlingbnrg cMarts 973), at se ej alene
(Cap. 79) lægges Thorgny Lagmand i Munden, heder det vistnok, at Riget
under ham ej led nogen Afbraek eller Formindskning, men man maa ej tage
disse Ord altfor noje.
1) Widnkind, lll· Cap. 70.
2) Adam af Vremen ll. 1:3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
