Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«s ·- syg-— e
Harald Gormsson sender Iomsvikingerne mod Haakon Jarl. 103
ligt, at han fik Lyst til fremdeles at gjore et Forsøg paa at ydmyge Haa-
kon Jarl, der saa aabenbart vovede at trodse hans Magt. Ligesom han
allerede tidligere, naar han var nodt til at ydmyge sig rinder Tydskland,
søgte sin Erstatning i Nei-ge, saaledes ogsaa nu. Norges Besiddelse var
ham en Ærte·ag Endvg paa den Mindesteen, han lod oprejse over sine
Forældre, glemte han ej at tilfoje, at han havde vundet Morge, ligesom
han ogsaa roste sig af at have antaget Christendommen. Haakon Iarl var
nu en Frafalden, baade fra Christendommen og fra det danske Overlnsrredomme.
Haraldo Forsog paa at tage Hevu over ham var kun tildeels lykkets: med
Stamme havde han maattet drage tilbage fra Nerge, og Haakon var frem-
deles uafhængig Alt dette krævede Hevn. Men Harald havde nu naaet
en hoj Alder, og var neppe mere skikket til, selv at drage iOrlog til fjerne
Egne. Han sendte derfor Iomsvikingerne afsted, for at udsore, hvad han
selv ikke kunde formaa.
Dette i Notges Historie saa merkelige Jontsvikiitge-Tog henfores i
vore egne Oldskrifter til Harale S.ons, Kong Svens, Negjeringstid, eller
Aaret 994, og de meddele endog en omstatndelig Fortælling om, hvorledes
det aftaltes i et stort Grav-Ih Kong Sven paa een Gang holdt til sin Fa-
ders og den nys afdode Strut-Harald Iarlss Ære og hvorledes Iomsvi-
kingerne her aflagde det edelige Lofte at ville hjeinsoge Haakon og ikke fly
for ham i Striden. At Iomsvikingeene, for de tiltraadte Toget, have
aflagt et saadant Løfte, er heel sandsynligt, ja endog, som det nedenfor vilsees,
temmelig sikkert; men saare nsandsynligt bliver det altid, at de skulde have
aflagt det efter deres Fiende Svens Opfordring, eller gjort Toget til hans
Fordeel, ligesom det endog er beviisligt, at det umuligt kan have fundet
Sted saa sildigt, som i 994. Da nu dertil kommer, at Saro udtrykke-
lig nævner Harald som den- der sendte Jomsvikingerne mod Haakon Jarl,
og da vi desuden i vore Sagaer stode paa flere væsentlige Forglemmelser
og Fejltagelser just med Hensyn til Begivenhederne strax for og strar efter
Harald Gormssons Dyd, tage vi ikke i Betænkning her at folge Salo»
Tidsbestemmelse,« og opstille Harald som den, der foranledigede Toget, idet
vi betragte det som en umiddelbar Fortsættelse af den Krig, han selv havde
begyndt medxHaakon Iarl1).
l) De Grunde, der have bestemt os til, trods Sagaernes Angivelse, at henfore
Jomsvikingetoget til Kong Haralds, ikke til Svens Tid, ere, ——— foruden de fra
Forholdene selv hentede, at Jomsvikingerne hørte til Haralds,3, ikke til Svens
Parti, og at Saxo udtrykke-ligt navuer Harald, som den, der udsendte dem,
——følgende, der isaer vedkomme Tidsregningem
a. Det vil i det Følgende vises, at Sven Tjngeskegg ikke kom i rolig Be-
siddelse af Danmarks Throne førend 995 eller maaske 996, efter Kong Erik
Sejrsaels Død, og at han da mindst havde været syv Aar borte, saa at der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
