Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iomsvikingernes Dedsforagt. 121
der skulde henrettes, sagde luun-! (d. e. Eederz Sandbuk). Paa Spørgs-
maalet, hvad dette skulde betyde, svarede han: ,,Saa mange af Eder have i
Dag sagt ,,Aa, Aa!« tOrdet »Aa« betegner ogsaa en Hunsaud), at jeg dog
maatte se at skaffe Vederen til«. Dette Svar fandt man lojerligt og mo-
digt, og Erik Iarl skjenkede ham Livet. Nu kom en meget smuk og hoj
Mand med dejligt Haar, han svobte Haaret frem over Hovedet og bad, at
man ikke vilde gjore det blodigt. En af Haakon Iarls Hirdmaend tog en
Baand og snoede i Haaret, for at holde fast deri, og Thorkell hug til; men
i det samme rykkede Jomsvikingen Hovedet tilbage, saa at den, der holdt
Haaret, ludede fremad; Hugget traf hans Arme saa begge Hænder gik af,
men den bundne raabte: ,,End leve nogle af Iomsvikingerne«. Erik Jarl
gik hen til ham og spurgte: ,,Hvad er dit Navn, min vakre Mand2« Jeg
heder Harald", svarede han, »og ansees for en Søn af Que«. ,,Det kan
nok være«, sagde Iarlen, ,,vil du beholde Livet?« ,,Hvad andet Valg har
jeg vel«, svarede han. Da han nu lostes afTouget, spurgte Thorkell Leien:
,,Skulle da alle disse Mænd, der have dræbt vore Frænder for vore Ojne,
beholde Livet, det er dog alt for galt«. Erik svarede: »Vidste du da ikke
for, at jeg har mere at sige end du·?« »Dertil kan det nok hænde at
vi skiftes«, sagde Thorkell, lob i Vrede hen til det Sted, hvor Uagn sad,
« med hævet Ore, og vilde hugge til; men en af de bundne Vikinger, ved
Navn Skarde, kastede sig ned foran hans Fodder, saa at han iFarten
snublede fremover og slap Øren; i samme Ojeblik stod Vagn op, greb Oken
og hug Thorkell tvertover Nakken, saa at Hugget forst standsede i Jorden.
Saaledes sik han dog opfyldt denne Deel af sit Lofte. Erik Iarl sagde at
det var Skade at dræbe en saadan Mand, og tilbod ham Livet med de ov-
rige af hans Mænd, som endnu ikke vare dræbte Oagn modtog Tilbudet,
og beholdt saaledes Livet, selv tolvte 1).
Imidlertid sad Haakon Iarl og hans fornemste Mænd paa en Træ-
stamme i Nærheden Da hørte man en Buestreng gjalde paa det Skib, der
laa nærmest Land, og i samme Ojeblik kom en Pul, og gjennemborede Len-
dermanden Gissur hvite fra Valdres, der sad, prægtig klædt, nærmest Ine-
«len2). De øvrige løb strax ned til Skibet, og fandt Haavard huggende, der
med afhugne Fødder endnu stod Paa Knæ yderst ved Skibsranden, og holdt
"en Bue i Haanden«· ,,Sig mig, Gutter«, sagde han, ,,faldt der nogen ned
fra Træstammen2« De sagde at Gissur hvite var dræbt. »Da var jeg ikke
saa lykkelig med mit Skud, som jeg haabede«, svarede Haavard, ,,det var til-
l) Jomsv· Saga anfører endnu flere Træk af Vikingernes Dodsforagk, hvilke
dog sterkt bære Præget af at være senere tildannede. Sitorre ogOlaf Tr.
Saga stemme i det Væsentligste« med Fagrskinna.
·—’) Jomsv. Saga nævner Gudbrand hoite, en Frænde af Jarlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
