Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Haakon Jarl.
om at komme ned til Skibet for at tale med ham. Da anholdt han for-
meligt om hendes Haand, men hun slog det bort som en Urimelighed, især
da han, som hun sagde, allerede var saa godt gift, han kunde onske sig.
Harald meente dog, at Aasta ikke var storirttet nok, hvor god og brav hun
forresten kunde være. Sigrid svarede, at han maaske havde Net, men
at dog vist begges Lykke og Held nu var hos hende. Derpaa red hun op
igjen til sin Gaard, og ikke længe efter begav Harald sig, mod sine Mænds
Naad, til hende. Samme Aften kom der og en russisk Konge ved Navn
Visevald («Vsevolod), i samme Ære-ude som Harald 1). Begge Kon-
ger bleve viste til Herberge i en gammel Stue med gammelt Huusgeraad;
men forresten bleve de hpperligt, ja altfor vel, bevertede, saa at de selv, alle
deres Mænd, endog de udstillede Vagter, faldt berusede i Søvn Og nu
lod Sigrid sætte Ild paa Stuen, idet hun tillige stillede bevæbnede Mænd
ved Dørene for at dræbe dem, som kom ud. Alle Gjesterne bleve saaledes
enten indebrerndte eller dræbte »8Paa den Maade«, s·agde-Sigrid, ,,vil jeg
gjore Smaakongerne kede af at komme fra andre Lande og frie til mig«.
Haralds Fostbroder Nane var med nogle Folk bleven tilbage ved Skibene
for at bevogte dem. Da han ersor den sørgelige Tidende, skyndte han sig
hjem, og fortalte Aasta, som da var frugtsoimnelig, hvad der varskeet Mere
ærgerlig, som det lader, over Hamlds’lltroskab, end bedrøvet over hans
Desd, begav hun sig hjem til sin Fader-, og fodte der Sønnen Olaf (995),
der siden som Olaf den hellige blev Norges navnkundigste Konge2). ·
Haakon Iarl herskede i sin Deel as Norge med fuldkommen Konge-
l) Denne Vsevolod omtales ej i de rnssiske Annaler. Men blandt Russerne var
der saa mange Befalingsm«cend, der førte Titel af ,,Konge« (Knjazh), at An-
nalerne umuligt kunde optegne alles Navnez dette var ogsaa Grunden, hvor-
for den egentlige Konge eller Overkonge kaldte sig Storfyrste eller Storkonge
(veliki Knjazh). Atter er dette en Bestyrkelse paa, hvorlidet anseet Harald
rar, naar han kunde sættes i Klasse med en almindelig Knjazh fra Rus-
land.
2) Dette er Beretningen hos Snorre (Olas Tryggvessons Saga Cap. 48) og i
den større Olafden helliges Saga, Cap. l4. Den ældre eller kortere Olaf den helli-
ges Saga (Cap. l og 5) har derimod en anden, men, som det synes, neppe saa rig-
tig Fremstilling Jfolge denne skulde Harald først have været Aasta tro, men
være bleven fristet afSigrid. Den første Gang, han besøgte hende, skulde
hun nemlig have tilbudt ham at dele hendes Leie, men han skulde have sva-
ret: »Aasta ligger alene i Nat, det samme ville vi«, hvorover Sigrid skulde
være bleven meget vred. Dog skulde han senere have angret sin strenge Dyd,
og efter Sønnen Olafs Fødsel have besøgt Sigrid paany for at bejle til hen-
dez men da skulde hun have givet ham Ufslag, «f0rdi«, sagde hun, ,,?lasta er
nu bleven Moder til Olaf, som jeg gjerne selv havde ønsket at have til Søn«.
Og derpaa skulde Sigrid, saaledes som det ellers berettes, have ladet Harald
og Vsevolod inde-brænde.
tkcks .;-——-.-«-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
