Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
l
, k-
Signrd Iakl paa Ortnoei·ne. 130
ikke om, at han senere erobrede Nordskotland tilbage l). Man erfoer
endog at han flere Aar efter, da Merlkolm imidlertid var bleven Konge i
Skotland 2), paa en fredeligere Maade sogte at faa sit Tab erstattet, idet
han indgik Venskab med Meelkolm og egtede hans Datter, øiensynligt for at
faa Katanes og Suderland, hvilket Landskab Merlkolm siden skjenkede den
af dette Egteskab fodte Son Thorsinn1 Beviis nok paa at Sigurd selv ikke
formaaede at tilbageerobre dem. Men han holdt sig, som man ser, ska-
deslos ved sine Besiddelser i Sydroerne og maaske paa Irland Ten
samme Kaare Salinnmsson, der i Slaget ved Dungalsnipen ferldte Mæl-
snechtan, havde just nylig bragt Signrd Skatten fra Gilte Jarl, hvilken, som
ovenfor omtalt, ej længe efter egtede Sigurd Jarls Sysler-, og lige til
hans Død viste ham Troskab og Hengivenhed 3).
At Sigurd Iarl, uagtet han selv optraadte med saadan Overlegenhed,
dog erkjendte Haakon Jarls Hojhed, eifarer man deraf, at den nysnævnte
Kaare Salmundssom Siguris Hirdmand, to Somre efter Slaget ved Dun-
galsnipen rejste til Norge for at bringe Haakon Jarl den ham tilkommende
Skat(988) 4). Vistnok har man ogsaa forklaret dette om en Deel af den
l) Se stls Saga Cap. 96.
S) Uagtet Fordun 4de Bog Cap. th, 38 o. s. v. kun kjender een Merlkolm som Konge af
Skotland, og tidligere lader ham optræde som Konge afKumberland, ser man dog af
Tighernachs Annaler(0·’connoi— Ret-. tilb. sei-. 11281) at der desforuden var en
Kong Mælkolm, Malbrigdes Søn, og Sønnesøn af Ruairi (Finnlaichs Fa-
der) i Skotland, hvilken døde 1029 eller 1030. Disse tvende Konger ved
Navn Mælkolm ere·i de fleste Annaler slaaede sammen til een. Muligt,
at de have ligget i Strid med hinanden indbyrdes, og saaledes vceret samti-
dige. Mælkolm Keneds Søn døde 1034, men Simeon af Durham nævner
ham allerede ved 1018. Men paa denne Tid har der aabenbart hersket Uro-
ligheder i Skotland, hvorom de magre Annaler intet indeholde. Saaledes
omtaler Orka. Saga (Cap. 32) og den saintidige Arnor Iarlaskald en Konge
eller Fyrste i Skotland mellem 1020 og 1030 ved Navn Karl Hundason, maa-
ske en Søn af den ovennceonte Cnilen.
3) Gille besøgte Sigurd Iarl strax førend denne drog til Jrland, hvor han faldt
i Briansslaget 1014. Njeils Saga Cap. 155.
O) Dette Aar kan egentlig blot tilncermelsesviis udfindes. Man ser af Njeils
« Saga, at Njeils Sønner rejste udenlands samme Sommer, som Kolskegg,
Gunnars Broder, og Thraain Sigfussonz at Kolfkegg Aaret efter begav sig
til Sven Tjugeskegg i Danmark, og at Njeils Sønner samme Aar opholdt sig
hos Sigurd Iarl, og deeltog iSlaget ved Dungalsniven. Aaret efter at
Kampen ved Dungalsnipen stod, var altsaa Sven i Danmarkz dette maa føl-
gelig være enten i Perioden fra 986 til 989 eller efter 996. Nu erfare vi
tillige, at Thraaim Kaare, og Niells Sønner samtidigt befandt sig hos Haa-
kon Iarl, da hiin kom med Skatten to Somre efter Slaget ved Dungalsni-
pen, at Thraain endnu samme Aar rejste til Island, at de øvrige ligeledes
rejste hjem2Aar senere, og atThraain faa Aar efter blev dræbt,efterladende Søn-
nen Hoskuld, der dog endnn»var en Dreng (svcinn), opfostredes af Njkih og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
