Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Haakon Iarl.
hvad han havde oplevet. Han fortalte dem nu, at hans rette Navn var Thor-
kellTorfrost, —- et Tilnavn han havde faaet fordi han i sin Ungdom syntes
saa godt om at gaa paa Iagt ved Vinterens Begyndelse, naar der var Bar-
frost eller Torfroft—— og at han havde hjemme paa Hedemarken, hvor hans
Fader havde været en rig og anseet Bonde. Han havde bejlet til sin nu-
værende Hustru Nagnhild, der var en Datter af den mægtige Thoralf, Op-
lændingekongernes Sysselinand, og da denne negtede ham hendes Haand,
fordi han ej var fornem nok, havde han rovet hende og flygtet til Skoven
med hende, ledsaget af tolv paalidelige Eenner Thoralf havde sat efter
ham med mange Folk; det var kommen til en Kamp, hvori Thorkell og
hans Venner, haardt saarede,. maatte tage Flugten, og lade Nagnhild til-
bage; men hvorved ogsaa Thoralf blev dodeligt saaret, saaat han kort efter sin
Hjemtomst opgav Aanden Thorkell, sigtet som hans Banemand, blev paa
et Thing Oplændingerne nu holdt, lyst utlæg, og efter at have tilbragt en
Tid i nogle afsidesliggende Huler, havde han søgt sig et sikrere og behage-
ligere Opholdssted i Fjelde og Odenmrker, efter atter at have taget Magn-
hild med. Saaledes var han for 18 Aar siden kommen til denne afsides-
liggende Dal, hvor han siden den Tid havde levet aldeles afsondret fra Folk,
ernærende sig fornemmelig ved Iagten, og kun to Gange hvert Aar vovende
sig ned til Bygden for at indkjobe hvad der ellers behøvedes til Huset. Rig-
tigheden afdet111e·Fortælling1), der alene grunder sig paa Tbotkells eget
Udsagn og ikke bevises ved andre Vidnesbyrd, maa staa ved sit Værd, og alt
hvad man kan sige om den er, at den i det mindste ikke lader usandsynlig-
ligesom den ogsaa kaster et ret interessant Lys over Forholdene paa Oplan-
dene, hvor det altsaa-lader til at Sniaakongerne af Harald Haarfagres Æt
herskede i Fællessl«ab. Den Dal, hvor Thorkell Torfroft havde slaaet sig
ned, og hvor Sigmund og Thore havde fundet den kjærlige Modtagelse i
hans Huus, synes eftersi «3eliggenbeden at dømme at maatte have været Fol-
dalen, hvis ferste Beboer altsaa Thorkell Thuirafrost var; fra Foldalen
maa han have fu lgtd em ov r Fjeldet til Kvikne, der horer til Orkedalen i
vidtlisftig orstandF 2). Ved Afskeden mellem Thortell og Sigmund aaben-
1) Foereyingasaga Cap. l4—16. Olaf Tryggv. Saga Cap. 182. Ogsaa Beret-
ningen om Sigmunds og Thores eget Ophold hos Thorkell bærer Præget af
Udsmykkelser, især hvad der fortælles om deres Æventyr med en Bjorn, som
de dræbte, Feer. Saga Cap. 12, Olaf Tryggv Saga Cap.183.
2) Kvikne gjennemsirommes nemlig, som bekjendt, af Orka-Elven. Thorkell har
enten viist dem Veien fra Grimsbo tilStubfo og videre til Kvikne, eller, hvad
der maaske er endnu rimeligere, fra Dalen over Malso til Orkelvkrogen. —-
Enkelte have gjettet paa Opdal som den afsides Dal, hvor Thorkell boede;
men Opdal var allerede bebygget paa Harald Haarfagres Tid (se ovf. 1ste B.
S. tl36) og laa desuden i den alfare Vei. Derimod maatte en Afvigelse fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
