Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Haakon Jarl.
Thore om Hosten tilbage til Haakon Jarl, der tog godt imod dem, og om
Julen gjorde dem begge til sine Hirdmaend (985). Sommeren efter
lvste han paa Frostathing, efter Sigmunds Anmodning, Thorkell Torfrost
sytn, det vil sige ophævede hans Utlegd, saa at han atter frit kunde ophol-
de sig i Landet, og sendte Hud efter ham. Han kom ogsaa strax med sin
Hustru og Datter, der Sommeren i Forvejen havde fodt et Pigebarm som
sik Navnet Thora; og Jarlen udnævnte ham ej længe efter til sin Sys-
selmand i Orkedalen l).
Det næste Tog som den gamle Fortælling om Sigmund lader ham
udføre, skal have været mod Sverige. Forst flere Aar senere (994) lader
den ham deeltage i Slaget mod Iomsvikingerne i Hjorungavaag og hugge
begge Hænder af Bue digre, saaledes som det ovenfor er omtalt 2). Men
for saa vidt det virkelig skal tages for sikkert, at Sigmund var med i dette
Slag, og at Beretningen om den Heltegjerning, han der udforte, ikke er en
sildigere Udpyntning af hans Levnetshistorie, maa den, efter hvad der for-
hen er viist, henfores tit denne Mellemtid, da han om Vinteren og Vaaren
985——986 opholdt sig ved Haakons Hird 3). Toget til Sverige er især
merkeligt fordi det oplyser, at Haakon Jarl paa denne Tid befandt sig i
et spendt Forhold til Sviakongen Tolv norske Kjøbmænd havde om
Vinteren faret over til Svithjod, og paa Kjobstevnen var der opstaaet Uenig-
hed, der endtes med at en af Nordmaendene dræbte en Svensk. Da Kong
Erik erfoer dette, sendte han sine Gjester hen for at dræbe alle de 12 Mord-
mænd, hvilket ogsaa lykkedes dem. Dette besluttede Haakon at hevne, og
sendte Sigmund afsted med en temmelig betydelig Styrke, deels fra Hirden,
I) Fareyingasaga, Cap. 16——·l9, 26. Olaf Tryggv Saga Cap. 184.
2) Se opf. S. ll9.
3) Dette er saa meget rimeligere, som det altid synes at være et mistænkeligt
Sammentref, at Sigmund, efter at have bosat sig paa Formerne, just skulde
stumpe til at opholde sig i Norge den Vinter, da Jomsvikingeslaget stod. Et
enkelt Haandskrift (Flatøbogen) vil ogsaa vide at Thorkell Torfrost skal have
været med i dette Slag som Skibsstyrer.’ Dette er en ligefrem Følge af den
Omstændighed at hans Svigersøn Sigmund nævnes som en af Deeltagerne-
stlge den ovenfor fulgte Beregning, hvorved Thorkell bliver sykn Somme-
ren 986, er det ikke muligt at han kan have været medz dog maa det merkes
at Sagaens egne Angivelser om Thorkells LandsvistssErhvervelse er ledsaget
af nogen Urede, eftersom den lader Sigmund samme Sommer følge Iarlen til
Frostathing, uagtet det tidligere udtrykke-ligt heder, at han den Sommer, fra
Vaar til Host, var paa Tog i Sverige. Overhoved kan man ikke regne disse
Tidsangivelser saa noje. Sigmund kan vistnok være kommen et Par Aar før
eller senere til Jarlen, have udført Bedrifter, der ej nævnes, og igjen ej have
udført andre, der tillægges ham, f. Ex. Toget mod Harald Jernhaus. For-
resten synes det, efter den ovenfor l»S. 123) anførte Notits, som om allerede
Tlre frode havde berettet om Sigmunds Kamp med Bne digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
