Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Assur Hafgrimssons Drab. 147
Sigmund sejlede nu afsted med sine Knerrer· Han selv styrede den
ene, og Thore den anden. Paa hver af dem skal der have været 50 Mand.
En heftig Stortn skilte dem ad, og de dreve i nogle Dage om paa Havet;
endelig sik de god Vind, og Sigmund kom tilOernc i Nærheden af Østerø.
Han onskede helst at komme uforvarende over Thrond, og lod styre mod
Oen; men paany opkom Storm, saa at de maatte vende derfra 1), og der-
imod laegge i Land ved Spino, den ostligite hvor den for omtalte Bjarne,
Thronds Morhroder, boede. Furgetyve gik op til Gaarden; for at faa fat
paa Bjarne, medens ti bleve tilbage ved Skibet De hrode Huset op, fandt
BjarneiScengen, grehe ham og forte ham udz men da han mindedeSigmund
om, hvorledes han havde modsat sig hans og Thores Drah efter Overfaldet paa
deres Forældre, skjenkede han ham Livet, dog paa den Betingelse, at han
skulde følge med til Østero. Bjarne forsikrede, at det med saadant Veir,
som da herskede, var umuligt at komme did, og Sigmund besluttede nu at
overfalde Assur, som just befandt sig paa Store Dimun Bjarne maatte
ej alene følge med, men og skaffe flere Folk tilsHjelp De kom saa uvantet
og useet til Dimum at ingen fandtes til at forsvare Stien De kunde der-
for uhindret gaa op og komme lige til Virkek. Da Assur havde erfaret,
hvo de vare og hvad de vilde, tilbod han Sigmund For-lig efter Afgjørelse
af de bedste Mænd der iFakroerne Sigmund fordrede derimod Selv-
dom, hvorpaa Assur ei vilde indlade sig, og Sigmund gav derfor sine
Mænd Befaling til Angreb. Assur havde sine30 Mand hos sig iVirket og
det var Sigmunds Mænd vanskeligt at udrette noget mod dem, men Sig-
mund selv fandt et Sted, hvor noget af Muren var styrtet ned, saa at den
var lettere at bestige: der tog han Tillob, sprang saa hojt op, han kunde,
holdt sig ved Orehagen fast ved den øverste Kant af Muren, og arhejdede
sig saaledes op i Virket · En Mand vilde standse ham og hug efter ham,
men faldt, truffen af hans Øre, og førend nogen kunde komme til, faldte
l) Det siges ikke ligefrem i Sagaen, at man gav Thronds formodede Trold-
dom Skyld for denne Stormz Sagnet paa Farverne siger det derimod ud-
trykkeligt. Dette Sagn, der forøvrigt henforer Sigmunds første Reise til
Olaf Tryggvessons Tid, lader Sigmund, da han efter 3 Dages Sejlads fik
Farverne i Sigte, styre lige efter Mjovanes paa Lsterø, hvor han maatte ligge
udenfor Gate i tre Dage og tre Nætter, uden at komme i Land, fordi Thrond
hexede et Uvejr mod ham. Han sejlede derpaa, ogsaa efter Sagnet, til Spino,
hvor de brøde ind, men hvor Bjarnes Kone mægtede Farlig, og hvor de nu
holdt sig lystige i 6Dagez derfra droge de til Store Dimun, fik atter et Uveir,
styrede gjennem Skuvofjordem og nærmede sig det saakaldte grønne Skard,
en grashevoxet Kloft paa sen. De lagde til Land ved et Sted, kaldet Rattz
Bestigelsen af Fjeldet og Ilssitrs Drah beskrives nu megetomstaendeligt og
med enkelte Afvigelser fra Sagan, hvilke Afvigelser mere eller mindre indeholder
- Usandsynligheder. "
ll)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
