Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Haakon Iarl.
stevnede denne til at give Erstatning Blundkelil erklærede sig villig til
at overlade Thorvald Selvdinn, og bod ham ovenikjøbet Gaver. Dette Tilbud
fandt Thorvald saa hæderligt, at han strar vilde tage derimod, men Thore
fordrede Blundketil straffet for Ran- og vilde intet høre om minde-lig Af-
gjørelse Over en saa fornirrrnenie Fordring blev- Blundketil rød som
Blod i sit Ansigt, og gik ind. En Nordmand, der opholdt sig hos ham,
saa det, spurgte hvad der var paa Færde, og blev, da han erfoer det, saa
opbragt over den Haan, man havde viist hans gjestfrie og ædle Vert, at
han tog sin Bue, og skod ind i de Frennnedes Flok, just som de skulde
ride ud af Gaarden. Uheldigviis traf Pilen den uskyldigste af dem alle,
nemlig den unge Helge, og Thore hvilede nu ikke, førend de næste Nat
omringede Blundketils Gaard og brændte ham inde med alle de Folk, han
han havde hos sig. Blundketils Søn Hersteim en dygtig ung Mand, havde
lykkeligviis været borte denne Nat hos sin Fosterfader Thorbjorn, og dromt
at han saa sin Fader staa i lys Lite. · Dreven af bange Anelser ilede han
om Morgenen hjem med Thorbjørn, men fandt Gaarden nedbrændt og
Mordbrtrnderne borte. Thorbjorn raadede ham til at ty til TungeDdd
om Hjelp i denne Nod. Herstein søjede ham deri, skjønt han just ikke lo-
vede sig nogen synderlig Bistand af denne egennyttige Mand. De kom til
Odd, Thorbjorn fremførte deres Ærende, og Odd fulgt strax med dem
til Brandstedet. Men istedetfor at hjelpe dem, greb han her en brændende
Birkerafte fra Huset, og red med den rundt om Husene mod Solen, idet
han sagde: »her tager jeg mig Land til Ejendom, thi dette kalder jeg nu
ikke længer nogen bebygget Gaard; hører det, I Vidnerl« 1) Herstein var
altsaa nu værre faren end for. Men efter .den kloge Thorbjorns Raad
henvendte han sig til en anden anseet og veltænkende Nabo, ved Navn-Thor-
kell Tresil, der lovede ham sin Bistand; Thorkell fulgte ham igjen til den
gjæve og stridsovede Gunnar Livesøn, en Svoger af Thord Gelle, og fik
ham til at fæste Herskein sin Datter Thurid, følgelig ogsaa love ham sin
Beskyttelse, førend han erfoer i hvilken Nod han var stedt. Men da Gunnar
dog ogsaa ønskede at faa Thord Gelles Samtykke hertil, eftersin Thurid var
dennes Systerdatter, fulgte han med Herstein til Thorrs Gaard Hvam, og
aflokkede ham hans Samtykke paa samme Maade, som man havde aflokket
ham hans eget, nemlig ved ej at rykke ud med Efterretningen om Bland-
ketils Qrand, førend Løftet allerede var givet. Thord blev vistnok meget
vred og sagde at man havde holdt ham for Nar; men det var nu for silde,
og han kunde ikke unddrage Herskein sin mægtige Beskyttelse. ded Bryl-
luppet, som stod paa Hvam hos Thord Gelle, aflagde Herstein det hojtide-
l) Det var nemlig vedkaget, at man kunde tage ubebyggetLaud til Ejendom ved at
fare om det med en brændende Brand, f. o. 1ste B. S. ll7, 52l.
Ex-.·’;-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
