Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Haakon Sarc-
ham. Men det var for seent, han var allerede paa Veien, og vilde ikke
vende om. Han havde kun varet to Nætter hos Gisle, da man den tredie
Nat fandt ham dræbt i sin Seng, med Graasidai Brvstet Gisle drog
Sphdet ud, og lagde det, uden at Nogen fit det at se, i en Kiste. Han
lod Vestein højlægge, ved hvilken Hojtidelighed ogsaa Thorkell og Thor-
gritn indsandt sig. Det var Skik, ved slig Leilighed at binde den Afdode
de saakaldte Helsko, for at han med dem kunde gaa til Palhalk denne For-
retning paatog Thergrim sig, og sagde da han var færdig: ,,Ikke kan jeg
med at binde Helsko, hvis disse løsne". Tilshneladende vedblev den gode
Forstaaelse mellem begge Familier, men Gisle pønsede paa Hevn, hvortil
han endog ifølge det med Vestein sluttede Fostbroderskab var forpligtet.
Næste Høst holdt Thorgrim og Gisle-Vintertmtsblot, hver for sig. Blandt
Thorgrims Gjester var Enjuls den graa og Bør-R Da tog Gisle en Nat
Spydet Graasida op as Kisten, sneg sig over til Soltool og ind gjennem
Staalen til det Aslukke, hvor Thorgrim sov ved Siden—af sin Kone Thordis,
Gisles egen Sysler-; med den ene Haand løftede han Klæderne, med den
anden satte han Spndet i Thorgrint, saa at det stod fastiSccngemhan kom
ubemerket bort og hjem, uagtet Thordis strar raabte Folk til Hjelp, og
alle kom paa Benene l). Mistanken faldt naturligviis strax paa Gisle,
og Ehjuls, Thorkell og flere Mænd ilede til hans Gaard. Han laa i sin
Sæng, men hans Sko stode ganske sneede foran Seengenz dog havde Thor-
kell endnu saa megen Broderkjasrlighed, at han skyndte sig at skyde Skoene
ind under Sangen, førend Nogen fik dem at se. Han fortalte nu
Drabet, og Gisle tilbod sig strar at hjelpe til med at højla«gge Thorgrim
De modtoge Tilbudet, og Gisle fulgte dem til Sovool Thorgrim blev hoj-
lagt i et Skib; Gisle tog en stor Steen og kastede i Skibet med de Ord:
»Ikke forstaar jeg at faste Skib, hvis Hinden tager dette op«. Man er-
indrede nu de Ord, Thorgrim havde sagt ved Vesteins Begravelse; og alle
gjettede vistnok, at Gisle var hans Banemand Thordis fik fuldkommen
Vished derom as et Vers, Gisle tilserldigviis kom til at tonede, og hvori
han paa en forblotnmet Maade hentndede paa at Thorgrim var falden for
hans Haand. Hun havde imidlertid født en Søn, som blev kaldet Thor-
grim efter sin Fader, (9(3.3), og derpaa egtet Børk, der var bleven tilbage for at
l) Thorgrim Godes Drab henfores i Annalerne til 964, og denne Angivelse niaa—
ansees som sikker, da hans Søn Snorre Gode var en af Jslands meegtigste
og beromteste Mænd, om hvis Alder og Levetid der neppe kan have været
Uvished; hans Datter Thurid var desuden en af dem, der gave Ure Frode
Underretninger, og han kalder hende baade vel underrettet og sanddru (Jslen-
dingabok Cap. 1). Nu angives Snorre at have varet 35 Aar gammel da Chri-
stendommen indførtes (1000 e. Chr.)z hans Fodselsaar bliver altsaa 965, og
Thorgrims Død 964. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
