Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Haakon Jarl.
Han plejede ved slige Lejligheder ofte at have 30 Mand og Heste i sit
Folge, og at opholde sig paa de fleste Steder i ls Dage. Han førte sig
saaledes ganske op, som en Iarl eller Konge; den eneste Forskjel var kun,
at han manglede Titelen Dette Gjesteri faldt naturligviis Thingmcrndene
meget tungt, thi de maatte fode den Skam-, han saaledes forte med sig, og
det lykkedes dem tilsidst at bringe det dertil, at han ikke tog mere end ti
Mand med sig. Neppe vilde vel mange Hovdinger paa den Tid have
viist sig saa eftergivende, men Gudmund var, skjont stolt og skinsyg
paa sin Magt, dog ualmindeligt hunian og velvillig. Om Gudmund er
der mange Beretninger, og alle vidne om hans store Magt og Anseelse.
Han skal have været Haakon Iarls Hirdmand» Hans Broder Ei-
nar, der, efter at være flyttet til Tveraa, sædvanligviis kaldes Ei-
nar Tveræing, var meget snu og forstandig, men langt fra saa ædel og
hojsindet som Gudmund Om Einar fortælles det, at han plejede at iagt-
tage Solens og Stjernernes Gang og forstod sig godt derpaa, at han selv
ofte var ude om Nætterne for at betragte Himmellegemerne, og at han til-
lige gav sin Faarehyrde den Befaling, noje at lægge Mærke til dem, og
fortælle ham, hvad han horte og saa. Mellem Gudmund og Einar var
ikke altid den bedste Forstaaelse, dog stode de hinanden bi i alle vigtigere
Sager. Det er merkeligt nok, at en af de faa Gange, Gudmund virkelig
kom tilkort i en Netstrertte var mod Thorkell Kravla, og det endog før-
end denne blev Gode; i Oldtiden kunde man ikke forklare sig dette
uden ved at antage at Trolddom var med i Spillet. Thorkell var i et
Bryllup bleven skammeligt drillet og fornærmet af en ung Nar ved Navn
Gløden Gudmund den niaegtiges Svsterson Han dræbte ham, som venteligt
var, og Gleders Farbroder Thorgils lagde derfor Sag an imodham til
Althinget, idet han sikrede sig hans Morbroder Gudmunds Bistand, skjønt
denne ikke egentlig havde Luft til at befatte sig dermed, deels fordi han an-
saa Thorkell for en dygtig Mand, deels fordi Gloder selv havde forskyldt
sin Dod Thorkell skal nu have begivet sig til den beromteSpaakoneThor-
dis fraSpaakonefell for at faa Hjelp af hende. Han skal have betalt hende
to Hundreder i Solti, og hun skal til Gjengjeld have laant ham sin sorte
Hasttekaabe og givet ham en Stok, med den Forskrift at han, iført Kaaben,
skulde blande sig i Gudmunds Flok, og med Slokken tre Gange berore hans
venstre Kind. Han gjorde saa, og Gudmund, som allerede havde begyndt
paa Sagen, skal med eet have forglemt den, saa at den blev afviist som ikke
ordentligt forfulgt. Derpaa, heder det, gik Thorkells Beskyttere hen til
Gndmund for at tilbyde Forlig og Pengeboderz hvilket han strar tog imod-
dog saaledes, at han ej skulde kunne paabyde Lands- eller Hereds-F’or-’
viisning Da dette var urokkeligt aftalt, skal Thordis have ladet Thorkell
berore Gudmunds hojre Kind med Stokken, og nu skal han have sandset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
