Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnars Dob. 1 91
og faaet Nhs herom, fortalte Gunnar det efter sin Hjemkomst, advarede
ham, og tilbod ham at lade sine haandfaste Sonner Skarphedin og Ho-
skuld flytte til ham for at være ham til Hjelp. Men dette Tilbud vilde
han ej modtage, da han var for ædelmodig til at kunne tillade at Vennens
Sønner skulde opofre sig for hans Skyld. Han ventede sin Skjæbne med
Rolighed, og synes næsten allerede at have gjort sig fortrolig med den Tanke-
at Doden snart var ham vis.
Om Høsten, da alle Gunnars Folk vare beskjeftigede med Hoonnen
langt fra Gaarden, og han var eneste Mand hjemme, sendte Mord de Sam-
mensvorne Bud. De kom strar, og tvang efter Mords Raad den nærme-
ste Bonde til at lokke Gunnars aarvaagne Hund Saam, en Gave af Olaf
spaa, bort fra Gaarden i en Huulvej, hvor de dræbte den. Den udstodte
. ct saa voldsomt Dodshyl, at Gunnar, som sov inde i Skaalen, vaagnede der-
ved. ,,Jlde handler man med dig, Saam Fostre«, sagde han, ,,og stakket
Tid vil der vel vorde mellem vor Dødt-. Skaalen, i hvis Loft Gunnar
sov, var af Tree, tækket med Bræder, og Glugger med Spjeld langs Bryn-
aasene. For at faa vide om Gunnar var hjemme, sendte de Sammen-
svorne En op tilGaarden, medens de satte sig paa Sletten. Han ker op
paa Skaalen, men Gunnar, som saa en rod Kjortel ligefor Gluggen, stak
ud med Atgeiren og traf ham paa Midten Han gled ned fra Taget, og
gik hen til sine Staldbrodre paa Sletten. Gissur spurgte strax, om Gunnar
var hjemme. ,,Jeg veed ikke", sagde han, ,,men det veed jeg, at Atgeiren
er hjemme«, og styrtede død ned. Nu sogte de til Husene, men Gunnar
forsvarede sig saa eftertrykkeligt med sine Pilesknd, at de tre Gange maatte
trætte sig tilbage. Da sagde Gunnar: ,,der ligger en as deres Pile her
ude paa Taget, den skal jeg skyde til dem, og er det dem en stor Skam ,
at faa Skade af sine egne Vaaben«. ,,Gjor det ikke, min Son,« sagde Mo-
deren, ,,at opegge dem igjen, nu de have draget sig tilbage-( Gunnar gjorde
det dog, og saarede en af dem- ,,Der kom en Haand ud med en Guldring
om, og tog en Spiil fra Taget-O sagde Gissur; ,,de vilde vel ikke sogeVaa-
ben ude, hvis der var nok indez lad os angribe paany«. ,,Lad os brænde
ham inde«, sagde Mord. ,,Det skal aldrig ske, om saa det gjelder mitLiv«,
sagde Gissur; ,,men du, som er en saa sln Mand, kunde vel finde paa et
andet Naad«. Mord foreslog dem nu at tage nogle Toug, der laa paa
Pladsen og brugtes til at fæste Husene med i Storm, slynge dem om Ans-
· enderne, kaste Lykkerne om nogle store Stene og saaledes vinde Taget af
«·Skaalen. Dette skede, uden at Gunnar kunde hindre det. Han værgede
· sig fremdeles med sine Pile, og Mord gav atter det Raad at brænde ham
,,.inde, men forgjæves Da lykkedes det En at springe op og hugge Gunnars
Buestreng over; Gunnar gjennemlwrede ham strax med At geiren, og fældte
strax efter hans Broder, men fik selv to Saar. Han sagde nu til Hasl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
