Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Haakon Jarl.
Kaare egtede Njaals Datter, og siden blev uadskillelig fra sine Svogre,
saa længe de levede, ligesom han og, hvad vi senere ville erfare, hebnede
deres Død l).
21. Begivenheder vaa Shderoerne og Jrland
Ved at omtale disse Begivenheder komme vi attertilbage til Vesterha-
vets Lande og Øer, hvor, som vi se, Nordmerndene fremdeles vedligeholdt
l) Njaals S. Cap. 90, 91. Ved Tidsregningen i disse Begivenheder møder der
den Vanskelighed, at Nj. Saga Cap. 84, 85, 86 og 87 nævne tre Vintre
som forløbne mellem den Sommer, Njaalssonnerne forlode Jsland og den
Sommer, de kom til Throndhjeim medens den i Cap. 83 for Thraains Ved-
kommende kun synes at nævne to Vintre mellem hans Rejse fra Jsland og
hans Hjemreise, uagtet det dog udtrykkeligt heder, at han forlod Landet samme
Sommer som Kolskegg og Njaals Sønner, og rejste hjem igjen faa Dage
efter at Njaalssønnerne vare komne til Throndhjem· Man maa derfor an-
tage at han har opholdt sig en Sommer hos Jarlen, uden at udføre Bedrif-
ter, Sagaskriveren fandt værd at optegne, thi Njaalssonnernes Krigsbedrif-
kek for hver af de to Somre mellem hine tre Vintre ere saa nøiagtigt opteg-
nede, at man ej vel kan sløjfe nogen af dem. En anden Vanskelighed
møder derved, at de istandske Annaler, dog kun en enkelt Koder, henforeGum
nars Drab til 994. Urigtigheden deraf indlyser allerede af hvad der ovenfor
(S. 135, Not. 4) er anført, thi da Njaalssonnerne først kom hjem fire Aar
efter hans Drab, altsaa, efter Annalernes Beregning, 998, og der endnu hen-
gik et Par Aar indtil Thraains Drab, vilde Høskuld Thraainsson ikke, da
dette skede, længer kunne have været nøgen Dreng. Det maa desuden erin-
dres, at Kolskegg samme Aar, Gnnnar blev dræbt, besøgte Sven Tjugeskegg i
Danmark, men denne var ifølge de paalidelige engelske Beretninger da i Eng-
land. Heldigviis give de irske Kroniker os en nogenlunde sikker Vejledning. Ifølge
disse ifornemmelig Tighernach, hos O’Cvnnor,.ll p. 267) blev Gudrød, Kon-
gen af Man, dræbt 989« Njaalssonnernes sidste Kamp med ham maa altsaa
have fundet Sted enten i eller før dette Aar. Nu erfare vi af Sagaen, at
Kolskegg- Thraain og Njaalssonnerne i een og samme Sommer, hvilken vi
ville kalde A, forlode Jslandz i det næste Aar (B) kom Kdlskegg til Kong
Sven, blev Giennar dræbt, og deeltoge Njaalssonnerne i Kampen ved Dan-
galsnipen. Aaret derpaa (G) herjede de sammen med Kaare og kæmpede før-
ste Gang med Kong Gudrød. . Det følgende (B) begave de sig til Norge og
bestode deres Æventyr med Haakon Iarl. Aaret efter (B) kæmpede de anden
Gang med Kong Gudrød, og endelig det følgende (F) droge de hjem til Is-
land. Sættes nu Gunnars Dødsaar, B, til 994, maatte allerede den første
Kamp med Gudrød(0) sættes 995, 6 Aar efter hans Fald. Men lade vi der-
imod Njaalssønnerne anden Gang kæmpe med Gudrød 989, hvilket Aar altsaa bli-
ver E, da kommer Alt til at passe. Aaret A for Vortrejsen fra Jsland bliver da 985,
Gunnars (B) Død,Kolskeggs Besøg hos Sveu og Slaaet ved Dungalsnipen 986,
C 987 og l) 988. Vi kunne ej sætte E til 988, thi da vilde Kolskeggs Be-
søg hos Sven Tjngeskegg (B) blive 985, hvorved Harald Gormssøns Død vilde
falde i dette Aar og Styrbjørns endnu tidligere, hvilket efter det forhen (især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
