Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syderoerne og Man. Makk og Gudrod Haraldssoimer. 199
Svderoerne at bestille, men at have indskrænket sig til ai befceste sit Her-
redømme i Dublin Som Herre i Svderoerne nævnes derimod nu en
Makk Haraldssmy der ej maa forvexle-3 med hiin Malkus Olafssøn, som
dræbte Erik Blodore l). Han underkastede sig i Aarene 969 og 970 hele
Angieseh« hvorfra han dog senere blev fordret-en; han skal derpaa have hyldet
den engelske Konge Eadgar, og nævnes blandt de d’ ·Konger fra hele Bri-
tannien, Skotlands Konger iberegnede, der i Aaret 973 gjorde ham deres
Opvartning i Staden Chester, og roedc hans Baad til og fra Kirken
Han satte sig siden (974) fast paa den smukke, med ikke færre end 11 Kir-
ker bebhggedeO Jnniscathaig iMundingen afShannon-Elven, hvor han blon-
drede Helgenen St. Senans Grav, og befriede tillige Svar, Fyrsten af Li-
merick, som altsaa maa have været holdt i Fangenskab her 2). I Makk’s
Følge vare ogsaa, fortælles der, Oernes Lagmlrnd 3), af hvilken Benæv-
nelse man skulde formode, at de mindre Hovdinger paa Man og Svder-
serne virkelig førte denne Titel, men at den af de med Sproget ukhndige
Gaeler blev tagen for et Navn, ligesom den omsider af de norskeKolonister selv
anvendtes som et saadant, da vi ogsaa senere støder paa den blandt de sover-
piskeKongers Navne. Makk holdt sig henimod tre Aar paa Jnniscathaig, ind-
l) Se ovenfor 1ste V. S. 729. Det Sted, hvor denne Begivenhed lErik Blod-
ores Død) omtales fuldstændigst, er hos Hoveden (Saviles Saml. S. 423).
Men i Saviles udgave læses her fejlagtigt ,,oceiso Amacc0« istedetfor ,,0c—
ciso (neml. Eesco) a diacco, hvilken Læseniaade har forført Langebek (scs·.
kck. Daa. lil. S. 213) og maaske flere med ham til at tale om
en Kong Amaccus, der selv blev dræbt 954 (950). At der skal læses a Macco
viser Mattherus af Westminster S. 369, der udtrykke-ligt fortæller at Erik
(Bi1kicus)og hans Søn m. m. bleve dræbte ea Macone consule. Navnet
Makk (lllacciis) er forresten heel besynderligt, og man skulde næsten være fri-
stet til at antage det for en Misforstaaelse af det gaeliske blaa (Son), hvis
det ej forekom saa ofte, tildeels under forskjellige Skikkelser. Maocus
kaldes han nemlig med Tillckgget -,plukimai«ucn rexjnsuliiri1m« hos Flokens af
Worrester, blon. liisl. Bi·it.lS. 578. Brut YTJstogion kalder ham Mar-
cUs Haraldsson Olakc uab Hes-al(l), se Mon. bist. Br. l S. 849. Caradoc af
Llaiicarvan har Mactns (eller maaske Maccus) Haraldssen (Prices Overs. S.
57). Annales cambeiae nævne kun ,,tjlius lla1·a1di« Mon. hist. Bele. l. S.
838. I et Diplom af 971, men som dog neppe er egte (fe Kenibles concedij
revj anglosaxonici lll S.67—69) kaldes han som Medunderskriver ,,)lnsensius
akchipirata«. De fire Mestres Annaler have Jlaccnus maa Areijit (O’Cokmok
llL S. 504) hvilket næsten Pande antages atvære »Magnus«, hvis dette Navn
allerede da havde været bruge-ligt Derimod nævne Jnnisfallens Annaler at-
ter kun Mac- Arailt d. e. Haralds Som O’Connor l. S. 44, 46.
2) Se de nys citerede Steder i de irske Annaler, jevnfor Th. Moore’s Jrlands
Hist. ll. S. 87.
3) De 4 Mestres Annaler, O’Connor ill. S. 5045 der staar col.l-agn1annil),
oversat cum Lagniaanjs. Den ovenfor naviite ,,Lagman« kaldes derimod
Ladgmana, l. c. S. 490.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
