Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
st
vedkommde Rsucfs Opstand mod Hcceug Vjujam. 209
den; deres Interesse var franst, ej længer nordisk. Ved at gjennemlæse
med Nojagtighed de ældste Skribenter, der fortælle iordmandies Historie,
bliver man var, at Landet egentlig bestod af to Hovedafdeliugetz den tidligst
besatte eller vestlige, med Hovedpnnktet Qayeuiz og den senest lsesatte, med
·—Hovedpunktet Nouen. Den forste maa have været langt fuldstændigere ko-
loniseret af Nordimendene, end den sidste, efter hvad man kan slutte af det
ovenfor l) omtalte merkelige Udsagn af Dudo, at Hertug e.3illjam Nolfs-
son lod sin Søn Nichard opdrage i Baheux, fordi man der talte mere dansk
end romansk, medens man i Nouen talte mere romansk end dansk. Dyde-
lige Spor af, at den ældre Deel stod i en vis Opposition til den yngre,
sindes i en Beretning, som Dudo meddeler om en farlig Opstand, som «
Mulsi der skal have været Herre over Cotentin eller Em·enr, gjorde mod
Villjam Niulf, der, som det heder, var skinsvg over at Villian viste de
Franske, hvilken Nation han paa modrene Side tilhorte, saa megen Hengi-
venhed, sammenkaldte flere Nordmannahovdinger, og forestille-de dem at En-
den paa denne Forkjærlighed for de Franske vilde blive den, at Hertugen
jog dem selv fra det Land, de med saa megen Moje og Fare havde erhver-
vet, for at kunne uddele det til sine franske Venner og Frænder. Altsaa
optraadte Riulf som den norske Rationalitets Nevrecsentant og Forfegter lige
over for den franske. Det aftaltes at sende Bud til Villjam og melde, at
han, hvis han ønskede fremdeles at nyde godt af deres Tjenester, maatte
afstaa dcm hele Landet vestenfor Elven Nille Villjamvirgrede sig ved at afstaa
noget Stykke Land, men tilhod dem derimod en Mængde Losore og Kost-
barheder. Dette vilde de ej tage imod, og Niulf foreslog nu sine Skal-
hrodre at gaa lige løs paa Nouen selv. Det slede De gik over Seinen
og opsloge deres Lejr udenfor —Rouen. Villjam skal, ængstelig herover, strax
have tilbudt Riulf at afstaa ham Landet ej alene til Oiille, men ogsaa til
Seine. Dog nu var Riulf bleven saa overmodig, at han reent ud fordrede
at Villjam skulde forlade Normandie og drage til sine franske Frænder:
«·Landet tilhorte ham ej og han kunde derfor ej hortskjenke det. Vilde han
ej med det Gode drage bort, skulde de indtage Staden og dræbe ham". Villjam
vovede ikke at forblive i Staden, men drog ud af den tilligemed nogle faa
Krigere, og lejrede sig paa en af de omliggende Høsder. Da han herka
· saa, hvor stor Oprorernes Hær variSammenligning med hans lille Skam
forsagede Modet ham, og han sagde til en af sine Krigere ved Navn Bem-
hard, at han vilde drage til sin Morliroder, Grev Vernhard af Senlis- Og
opholde sig hos ham saa længe indtil han ved hans Hjelp kunde faa Bugt
i .
Æ——
l) Se ovf. 1ste B. S. 680·
Munch. Det norske Folks Historie. l- ll. - 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
