Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Haakon Iarl.
nær-, havde allerede taget Sæde og lukket Døren til den Sal, hvor Mødet
holdtes, da eZilljam kom, og efter længe forgjæves at have ventet udenfor,
paa at man skulde kalde ham, endelig i Vrede brod Døren op og styr-
tede ind i Salen, med de Ord: »skal jeg ikke have Lov til at være med,
eller er jeg da en Forrirder««2 Da han saa Otto sidde paa en Bænk oven-
for Ludvig, bød han ham strax staa op, da det ikke sonnnede sig, at nogen
sad ovensor en Konge i hans eget Rige. Otto blev ærgerlig, men skjulte
sin Vrede, rejste sig, og forblev staaende, støttet til sin·Stok, medens Vill-
jam satte sig nedenfor Kongen. Under Møder selv viste han Villjam den
største Venlighed Men han var dog forbitret over den Krænkelse, denne
havde tilføiet ham, og aldrig saa snart havde Kongen og Villjam forladt
Attigny, førend han klagede til Arnulf og Hugo, hvilken sidste vistnok hel-
ler ikke var tilfreds med det fortrolige Venskab, som nu var opslaaet mel-
lem Kongen og Villjam. Han forestillede dem, at den, der agtede ham selv,
Tydsklands Konge, saa ringe, vilde agte dem endnu ringere, og det lykkedes
ham at ophidse dem saaledes imod Villjam, at de besluttede at rydde
ham af Vejem Arnulf, der allerede længe havde været hans Fjende,
paatog sig at udføre Beslutningen Han sendte et Gesandtskab til Villjam
for at anmode denne om at møde ham paa en O i Elven Somine nærved
sPeequigny« hvor enkelte endnu uopgjorte Sager skulde afhandles og bilæg-
ges. Villjam lovede at komme. Til den bestemte Tid indfandt han sig,
uden at ane noget ondt. Forhandlingerne bleve snart tilendebragte paa det
venskabeligste, man gav hinanden Fredskysset, og Villjam og Arnulf roede
hver med sit Følge bort fra Øen, hiin mod den venstre, denne mod ’den hojre
aFred. Da begyndte fire af Arnulfs Mænd der vare blevne tilbage paa
Øen, at raabe efter Villjam, at han maatte komme tilbage et Øjeblik, da
der var noget, deres Herre havde glemt at sige ham. Villjam, der i sin
Baad kun havde to ubevæbnede Mænd med sig foruden Norskarlen, bød
denne at ro tilbage, men aldrig saa snart stødte Baaden mod Oen, førend
hine styrtede sig over ham med dragne Sverd, og dræbte ham tilligemed
hans tre Ledsagere1). De skyndte sig efter deres Herre, medens Villjams
Følge roede tilbage til Oeii og med stor Bedrovelse hentede hans Lig (17de
Deceinber 942 eller —t·)4;3) 2). »
Villjani, der efter sit lange Stierd sædvanligviis kaldtes »Longaspada«
ham falde blandt de øvrige-, som nedfabledes i Eu 927 (Pertz V. 583, 584),
fe ovf. 1ste B. S. 673. Han kalder Nordmannerne aldrig andet end ,,pis·atæ«.
1) De fire Mordere navngives as Dudo: Bale (med Tilnavn Cuetus), Erik,
Rodbert og Ridulf—
2) Dagen angives af Villjam af Jumisges, 16 kal. Iaa. 943, hvilket neppe synes
at kunne betyde andet end 17 Decbr. 942, skjønt rigtignok Flodoard angiver 943.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
