Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Richard l i Nordmandiek 215
ængstelige Det hed, at Arnulf havde raadet Ludvig til at holde Richard i
strengt Fangenskab i Laon, ja endog at Ludvig pousede paa at rydde hatn
asvejen Da lykkedes det Aasntund, Rithards Opdrager, at flygte med
ham fra Laon. Først sik han ham til at anstille sig syg, hvorved hans Vog-
tere lode sig sforlede til mindre Paapasselighed, siden skjulte han hatn
i et Knippe Ho, hvilket han, forklædt sont en Staldkarl, tog paa sine Skul-
dre, som om han vilde bringe det til sine Heste, og kom saaledes ubemer-
ket ud med ham as Byen; han bragte ham sorst til Couci, siden til hans
Faders storbrodetz Grev Bernhard af Senlis· Denne sik Hertug Hugo,
som atter var kommen i et noget spendt Forhold til Kongen, til at tage sig
«as ham, og love at forsvare ham. Hugo sluttede nu et Forbund med
de nordntanniske Hovdinger Men den statskloge Arnulf af Flattdern
gav Kongen det Raad at tilbyde Hugo Bayeur og hele Landet vesten-
for Seine, hvis han vilde gjore fælles Sag med ham. Dette Tilbud kunde
Hugo ej modstaa, og begyndte ivrigt at stride mod de fremmede Nordman-
ner, som imidlertid havde herjet Bretagne og vundet flere Sejre over Indbyg-
geme. Af Frygt for den Fare, som nu truede Nordtnandie, besluttede Bernhard,
Richards tro Tilhænger, efter Greven af Senliss Raad at nærme sig Kong
Ludvig, for et Syns Skyld at tilbyde ham Underkastelse, vække hans Skinsyge
mod Hertug Hugo, og saaledes splitte det nys oprettede, paa temmelig svage
Fødder hvilende Forbund mellem dem. Han indbod Ludvig til at konnne
til Nouen, forestillede ham, hvor urinteligt det var at tillade Hugo at herje
og underkaste sig et Landskab, der horte ham selv til, og lovede ham sin og
de øvrige Nordmanners Bistand mod hans Fjender. Dette virkede. Ludvig
begav sig med Arnuls og Herluin til Rouen, blev modtagen med de storste
Mesbeviisninger, og lod sig lettelig overtale afBernhard til at sende Bud
tilHugo med den Befaling, at han strax skulde drage bort fra Bayeux. Hugoad-
lød, men blev naturligviis meget forbitret; derimod tog Kongen selv Staden i»
Besiddelse-. Han opførte sig nu en Stund ganske sont Herre over Mord-
mandie, og gjorde Rouen til sin Hovedresidens, medens han fejdede mod
Hugo, der imidlertid paa egen Haand kirntpede mod endeel Nordmanner«
som havde gjort Indfald i hans Besiddelser· Men da Kongen nu en
Gang havde faaet Fodfccste i Rouem var det ikke saa godt at faa ham
ud igjen. Det havde aldrig været Nordmannerhovdingernes Mening at
han skulde have noget blivende Herredømme der: de havde stolet paa at
Krigen med Hugo skulde svække hans Magt, og derfor begyndte de alvor-
ligt at ængste sig, da der atter aabnedes Underhandlinger mellem Kongen og
Hertugen, og en forelobig Vaabenstilstand sluttedes paa nogle Uger· Berli-
hard tog derfor sin Tilflugt til den nys omtalte Harald, der af de uord-
»manniske Skribenter udgives for at have været Datternes Konge. Han bad
ham samle Krigerne fra Cotentia og Bessin omkring sig, og med dem atherje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
