Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cadgar Herre over Northnmbekland. 221
Noethumberland i to Dele; den nordlige, eller det forrige Bernike-Land,
nordenfor Tees, og det sydlige, eller det forrige Teint-Land, søndenfor
Tees Hiint beholdt Aasnlf, hvis Esterkommere vedbleve at raade her lige
til efter den nordmanniske Erobring; dette overlodes til en Aaslak, der op-
slog sin Bolig i Yer men senere blev forjaget af Landet 1). Overhoved
søgte Eadgnr viselig at vinde Danernes Hengivenhed, skjont rigtignok hans
egne Landsmænd miskjendte ham derfor 2). Ten Omsorg, han viste for at
tilveiebringe det bedste og eneste Virrn mod fremmede Fienders Angreb,
nemlig en betydelig Somagt, har vistnok for en stor Deel bidraget til hans
Venskab med Danerne, thi den Vanskelighed, der dengang var forbunden
med at skaffe Besastning til en Flaade blandt Englasnderne selv, maatte lige-
frem tilsigeNødvendigheden af at henvende sig desangaaende til de soerfarne
Daner 3). Vi leese om Eadgar, at han ikke skal have haft færre end 3600
Skibe, og at han hvert Aar holdt Skibsmonstring, idet han med 1000 Skibe drog .
langs Kysten fra Station til Station 4). Hvis man kunde sætte Lid til
rose-Annalerne staar der udtrt)kkeligt, at der efter Eriks Død ikke lcenger var
Konger, men kun »Comitos« i Northumberland« Se ogsaa chkou. de Halt-
1·0s, ved 950.
I) Hoveden, l. c. jvfr. clnson. sar. ved 966, Mon. hist. Best. l. S. 363. Aaslaks
Fordrivelse omtales ved Eadgars Død, 975.
2) Hertil sigtes allerede i det Kvad, Chron. Sar. anfører i Anledning af hans
Thronbestigelse 960, og som vist er samtidigt. Her heder der: »Ane misdazde
hc d)"dc, Ideab to svede bst lte ellbeodige unsida 1ul0de, and lukkede
bedst-as icman pissan lande gcbrolite to kaste, aad tilliindisce hider inlihte,
ond dem-sende let-da bospcczn to pissau eardcz d. e. Een Misdaad begik
han, dog altfor meget, nemlig idet han yndede fremmede Skikke og altfor iv-
rigt indforte hedenske Sædet i dette Land, lokkede Udlcendinger hid, og kaldte
stemme Folk til dette Land. Henrik af Huntingdon ()lon. hist. Bkjt. S. 747)
gjentager dette i Oversættelsez Villjam af Malmesbury (S. 56) klager over
at Folket lærte Ufkikke af de mange Fremmede, som Eadgar begunstigede,
blandt andet af Danerne Drikfeeldighed Bromton (t)os Twysden S. 869)
siger Udtrykkeligt: llle tamcn (Eadgar) Dacorum petitioni nimis inconsulte
farebay vam vjx kuit io Avglia Viculus, ja quo Daci cum Anglis non ha-
bjtarentz demum boe hono animo toleratum sammes calamitati pepeisjt even-
tum. Kam Daci a natura potatores fortissimj, hoc unum p1·ædicabile per-
petnum reliquerunt Anglis, ut jam Anglorum probitas toti piskksjudieet mun-
da io calicibus epotandis· Quamobrem rex clavos in scxphis kecit indgi,
ut pek emensos scyphorum termjnos bibcrent ad medmer Altsaa skulde
den Skik, at anbringe Nagler eller Merker paa Pokalerne, skrive sig fra
Eadgar.
3) Om den i Chron. sem omtalte Thord Gunnarsson (I)(·«-cd Gunnores sunu)
der herjede i Westmoreland 966, var i Cadgars Tjeneste eller ej, kan ikke
sees.« En Thord omtales senere (992) blandt dekongeligeJarler, og som Kong
Edhelreds Svigerfader. f
«) Bromton, l. o. Florents af Worcester, S. 578. cln·0n. Hans-os ved Nsx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
