Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagn om Olaf Tryggvesson i Vendland og England. 229
længer kunde holde ud at blive i Vendland Han gik atter til Søs, først
til Danmark, hvor han tog Strandhug og nær var bleven fangen af Ind-
bvggerne, hvis han ej, skjont ettdnu en Hedning, havde frelst sig ved at lægge
sig ned paa Jorden og betegne sig og sine Mænd tned Korsets Tegn, hvil-
ket, som det siges, hindrede Forfolgerne fra at blive dem var. Undkontmen
herfra drog han tilbage til Gardarike, hvor Kongen og Dronningen toge
venligt imod ham, og hvor han tilbragte Vinteren En Drom bod ham her
at drage til Grækenland, for at lære Christendommen at kjende og siden
at kunne udbrede den blandt andre Folk. Han lod Dronnnens Bud, sejlede
til Grækenland, blev primsignet eller betegnet med Korsets Tegn, og fik en
Biskop, ved Navn Paah til at folge med sig tilbage til Gardarike, hvor
Valdemar og Dronning Allogia paa Olass Forestillinger lode sig christne.
Efter at dette var udrettet, forlod Olaf Gardarike for stedse, drog til Datt-
mark, England, Northumberland, Skotland, Shderoerne og Man, derfra til
Valland (det vestlige Frankrige), og endelig til England, 4 Aar efter at
han forlod Vendland. Men paa —«3ejen drev Vinden ham til Svllingerne
cSorlingues eller Seilly-Øerne), hvor han hørte at der boede en gammel
Eremit, der kunde forudsige tilkommende Ting. Olaf sik tht til at sætte
ham paa Prøve, og bod en af sine Mænd, den hojesie og smukkeste i hele
Skaren, at gaa til Eremitten og udgive sig for Ole den gerdste, som han
endnu stedse kaldte sig selv. Manden fremstillede sig for Ereinitten, men
denne sagde strax: ,,du er ikke Kongen, dog raader jeg dig at være din Konge
tro". . Da Olaf sik dette Svar at vide, tvivlede han ej paa Eremittens
Spaadomsevne, men begav sig selv hen til ham, og spurgte batn otn sin
Fremtid, for at faa at vide, hvor vidt noget Rige eller anden Lykke var
ham beskikket Erentitten sagde at han skulde blive en berotnmelig Konge,
udføre mangen Stordaad, og ontvende mange til Christendommen; til Tegn
paa atSpaadommen var sikker, forudsagde han ham, at han, naar han kom
tilbage til Skibene, skulde blive overfaldt af Fiender, miste flere Folk, og
selv blive farligt saaret, saa at han maatte bæres paa et Skjold ned til
Skibet, dog skulde han komme sig ganske om 7 Dage. Det gik, som Ere-
mitten havde forudsagt; Olaf blev overfaldt og saaret, men kom sig igjen.
Dette gav ham end storre Lyst til at underholde sig med Eretnitten, hvilken
han nu atter -opsogte, og af hvem han erfoer mange merkelige Ting. Efter
hans Overtalelser lod han sig med alle sine Mænd dobe af en Avbed i et
Kloster der paa Øerne. Abbeden forudsagde ham, at han skulde bliveKonge
i Norge Da var Olaf, tilfojes det, i sit 25de Aar. Om Hosten drog
han til England, hvor han foer fredeligt frem. Han laa just med sine
Skive i en Havn, da der kom Bud, at alle skulde indfinde sig til Thitig—3.
Olaf, eller, som han endnu kaldtes, Ole, drog ogsaa derhen. Thinget var
sammenkaldt af en Dronning ved Navn Gyda, Shster af den irste Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
