Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvad om Olaf Tn)ggvessons Ungdom. 235
eller Tankegang, der gjor det usandsynligt at det hidrører fra Hallfred, om
hvem man veed, at Olas saa stadigt opfyldte hans Tanker, at han nok
kunde have digtet flere Draaper om ham. I dette Kvad nævnes Olass Ung-
dom i Gardarike, derpaa onitales hans Tog til England, Irland og Skotland
En anden Digter, hvis Kvad oftere pmiberaabes er en vis Stein
der sædvanligviis kaldes Hallarstcin, og som efter al Sandsynlighed er
den samme som Skalden Stein Herdisespm Einar Skaaleglmns Ætling
i 3die Led, der levede paa Harald Haardraades og Olaf Korres Tid, eller
omkring 1070, og som foruden flere Kvad om disse Konger ogsaa har
efterladt et om Olaf Trvggvesson, kaldet chstefja, der endnu er til l).
Da han ikke levede længere efter Olaf, end at han i sin Ungdom endnu kunde
have Anledning til at tale med flere af dennes Samtidige, og da desuden
Beretningerne om Olaf overhoved endnu ikke paa hans Tid kunne have
været synderligt forvanskede, maa man tillægge hans Udsagn megen Vegt,
om de end ikke kunne ansees fuldt saa sikre som Hallfreds Man har i det mindste al
Grund til at antage, at naar han forbigaae en Begivenhed, der, hvis den virkelig
havde fundet Sted, maatte ansees som særdeles vigtig, da er det fordi han ikke
kjendte den, eller med andre Ord, atden paa hans Tidendnu ej var bleven op-
digtet. Han omtaler Olafs Opdragelse i Gardarike, og Jndtagelsen af de
vendiske Borge, men nævner intet om Grækenlandsfarten, om Danevirke,
eller om Olass Giftermaal. Derimod omtaler han Olafs Tog til Vestlan-
dene, som om det skede umiddelbart fra Gardarike efter Krigen iVendlandz han
siger ogsaa, at Olaf hevnede sin FaderiVesten og derefter herjede paa England,
Jrland og Skotland.
Ved Siden avaadene maa der dog, som vi ovensor paapegede, have
holdt sig enkelte Sagn, ældre og paalideligere end de legendariste; hvad
der taler for deres Troværdighed, er blandt andet den Omhu, hvormed de
have opbevaret enkelte Navne, hvis Tilværelse man ellers ikke kunde kjende,
som de estiske, Neas, Rekon, Nekni, Klerkon; de vendiske, Geira og
Diin, de engelske, Gyda og Alfvine. Hvor vidt derimod de Navne,
om hvis Tilværelse man andensteds fra vidste Besked, fra først af have
været nævnte i Sagnet, er tvivlsomt; ja man kan endog paapege virkelige
Fejltagelser, som derved ere begangne. Saaledes var det en bekjendt Sag,
at Bladimir herskedeiRusland, da OlasTryggvessvn kom tilbage til Norge 2 ,
men deraf har man taget Anledning til allerede at gjøre ham og hans Hus-
1)Rekstef1a er heelt aftrykt i soript. histor. lsl· lll· S. 213 flg., hvor Sv.
Egilsssn tillige har forudskikket en Indledning, i hvilken han beviser-, at Hal-
larstein neppe kan være nogen anden end Stein Herdiseson
2) J Eyjulf Dadaskalds »Vandadrapa«, som han digtede om Erik Iarl, heder
det om dennes Herjetog i Rusland omtr. 996, at han hjemsogte »Valdemars
Land-A (Snorre, Ol. Tr. S. Cap. 97.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
