Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Haakon Jarl»
«sidste Tid, førend Olaf angreb ham, havde fort en blodig og for de engelske
Vaaben meget uheldig Krig med Hertng Niehard af Mordmandie Denne
Krig tilendebragtes kun efter Pabe Johannes den «10des Mægling ved en
Fredsslntning i Olouen den lste Marts 991 1). I det samme Aar viste
Olaf sig ved Jpstvirh og Maldon
As. Olaf Tivggoessons Reise til Norgo
En Vifingehovding der optraadte med saa stor Magt ogAnseelse som
Olaf, maatte være beromt over hele Blot-den, og hans Ny maatte for
længe siden have naaet Morge. Allerede under hans Ophold i Gardarike
kan det ej slaa Fejl at han har stødt paa flere Landsmænd, og fortalt dem
sin Herkomst; paa hans Tog i Østerser sluttede, som det udtrykkeligen for-
tælles, Nordnnrnd sig til ham foruden Gauter og Taner; under Opholdet i
Vendland og Iomsborg maatte han.ligeledes have Lejlighed til at se mange
Morderen-ad og dette maa endnu mere have været Tilfældet i Eng-
land. Af Islerndingeromtales i det mindste een, der sluttede sig til Olaf
allerede under hans Ophold i Vesten, nemlig Stefne Thorgilssvn
fra Kjalarnes, en Sennesons Søn af den mægtige Landnamsmand
Helge Vjola Stefne havde som Yngling forladt sit Fædreland, og i Dan-
mark antaget Christendommen siden havde han truffet sin Landsmand Thor-
vald Vidfarle, der nu ogsaa var bleven dobt, og havde med ham . rejst vide
omkring og besøgt de hellige Steder i Syden og fornemme Hobdinger.
Spaa Tilbagevejen titNorden traf han Olaf Trvggvesson iEnglandeller
Irland, og blev hans Mand. Af de Skildringer-, Sagaerne saa om-
staendeligt have efterladt os afOlafs sværmerske og emhusiastiskeSind, kunne
vi ogsaa, om det end ikke sagdes i udtrykke-lige Ord, lettelig forstaa, at Er-
hvervelsen af hans Fedrene-Nige, under alle Omskiftelser i hans urolige
1) Denne Keig samt Fredsflutning, der kun omtales as Villjam analmesbury, ll-
(Savile S. 64), antages af nogle for den samme som den, Villjam aqumitz-
ges V. 4 (Dnehe«s.ne S. 250) henforer til Richard d. 2dens Tid, se Lappenberg
Gesth. Englands l. S. 421——423, Il. S. 32. Vilkjams bestemte Udsagn lader
sig dog kun vanskeligt bortvise· Lappenberg henter sit Hovedargunient derfra,
-at hvis Krigen, som Villjam siger, skede efter Ædhetreds Giftermaal med Ri-
ehards Datter Emma, maatte den have foregaaet i 1003, da Ædhelred ej eg-
tede Emma førend i 1002, efter Chron. snx.’s Udsagn, og i denne Tid havde
han saa meget at bestille med Krigen mod Danerne, at han ej kunde tænke
paa nogen Ungrebskrig paa Nordniandie. Men herved er at merke, at Angi-
velsen i Olie-on. Skue. er urigtig, da man har et Brev fra Emma som Dron-
ning (hnn kalder sig Ilillgzsnn Ynnnu eeginei) allerede fra 997 (Kemble, God.
l)ipl. mest nnglos· lll S. 279). Krigen kan altsaa være fort i Aarene 997
—1000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
