Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anslag mod Olaf Trhggvessom 251
Ætteherredonnne, og hvor han fornemmelig skulde soge sin Støtte, skede det
det forste Omslag i Folkemeningen til han-3 Skade. Under saadanne Om-
stændigheder er det ej at undre-3 over, at Olaf Trvggvessons Ny fyldte
ham med —Ængstelse, og at han gjorde Forsøg paa deels at udlolke af ham,
hvad Hensigter han nære-de med Hensyn tilNorge, deels, om muligt, endog
at rydde ham af Vejen.
Til sit Redskab og fortrolige Sendebud i denne Forretning valgte-Sar-
len en af sine nærmeste Venner, ved Navn Thore Klakka. Denne Mand
havde faret meget omkring i fremmede Lande, deels i Viking, deels paa
.Kjobmc1ndskab; han var kjendt vidt og bredt. Iarlen bad ham nu for et
Syn-3 Skyld at gjøre en Kjøbmandsrejse til Dublin, hvilket dengang var
meget almindeligt, for under sit Ophold der at efterspore, hvorledes det
egentlig forholdt sig med Olaf Tryggvesson eller hiin Ole den gerdske, som
han skulde have kaldt sig; var det ham muligt, skulde han se til at lokke
hamxtil Morge, eller at faa ham dræbt Thore drog strax afsted og kom til
Dublin, hvor Olaf just opholdt sig hos Kongen, sin Svoger-. Thore, der
efter en enkelt Beretning i tidligere Dage skal have kjendt Olaf og været i
Handels-Fællig «med ham 1), vidste snart at skaffe sig Adgang til ham.
Olaf spurgte ham noje ud om Forholdene i Morge; forst, siges der, om
Oplaendingekongerne og andre mægtige Mænd, hvo der var i Live og
hvad Rige de havde, og derpaa om Haakon Iarl, hvor vidt han var yndet
af Folket. Thore svarede at Iarlen var saa mægtig at ingen vovede at
modsattte sig ham, men at dette kun kom deraf, at man ingen anden havde
at holde sig til, hvorimod saavel de fornennnere som Almuen intet heller
ønskede, end at en Ætling af Harald Haarfagre vilde fremstaa og gjøre
Fordring paa Rigett da vilde de strar sluttesig til ham. Olaf betroede
nu Thore« hvo han egentlig var, og spurgte ham, hvorledes han vel tænkte at
Bonderne vilde tage imod ham, om han kom til Norge Thore gav ham
debedste Forhaabninger, og opmuntrede ham saa indstændigt til at reise, at
han ej længer kunde modstaa Lysten dertil, men drog afsted med fem Skibe. I
Mænd hænge. Thorleif skal have heonet sig ved at snige sig forkladt til Jarlen
og digte en Nidvise om ham, der dog ikke egentlig skulde have indeholdt noget
fornemmeligt, men derimod —udøve en trolddomsagtig Indflydelse paa Iarlen,
der efter først at være betagen af en ulidelig Klae faldt i Afmagt, og vaag-
nede med Haar og Skjæg bortraadnet paa den ene Side. Jarlen skal siden
have sendt en Træmand, hvori Thorgerd Holgabrud og Irp havde heret Liv, ud til
Jsland for at dræbe Thorleif, hvilket ogsaa lykkedes (Ol. Tr. S. ill. s.) No-
get sandt maa der være i dette Æventyr, da Thorleif er en virkelig historisk
Person (se Svarfd. Saga Cap. ll,18.Landn. lll,13), og hans Viser, navnlig
det saakaldte Jarlsnid, vare til efter hans Tid, og citeres saavel af Snorre
(Ol. Tr. S. 56) som i OlaflTrss S. Cap. 104.
l) Olaf Tr. Saga hos Odd Munk, Cap’·16.»Cn gammel Forrceder« kalder Thjodrek
Munk ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
