Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otaf Tryggvessons Ankomst til Norgex 255
sten tilbage til Morge, medbringende flere Mester; paa Veien christner han
Sigurd ·Jarl, saaledes som det sædvanligviis fortælles, lander i Norge ved
Mester, og holder der det Thing med Benderne angaaende Christendommens
Antagelse, som vi i det Følgende skulle omtale l).
En skarp Modsætning til disse omstændelige Beretninger danne de
kort"sattede, deels i den paalidelige norskeBearbejdelse af Kongesagaerne, deels
i det oftere omtalte Udtog; begge nævne kun med faa Ord Olafs Ankomst
til Landet, idet de dog udtrykkeligt tilfoje at han kom fra England; de ytre
intet om, at han var lokket til Morge, og det lader til at de betragte
hans Komme just paa denne Tid, da Haakon var bleven uenig med
Bonderne, som et aldeles tilfældigt, uforudseet og uforberedt Lykke-
tref«—’).
Nu er det vistnok megeti den vidtløftige Beretning, som kliuger
usandsynligt· Hvis Iarlen først fandt det nødvendigt at efterstræbe Olafs
Liv, var det rimeligere at han havde givet Thore det Hverv at dræbe ham
i Jrland, end at han skulde vove det farlige Spil at lokke ham til Morge;
og medden Længsel efter at erhverve sit Fædrenerige, der ·bgsjælede Olaf,
behøvede han neppe nogen Opmuntring eller Lokkelse for at drage derhen.
End mindre sandsynligt er det, at Olass egne Morbrodre skulde have villet
hjelpe til at svige ham, om de end havde været tvungne til at love det un-
der Ed, og lige saa uovereensstemmende er det med Jarlens sædvanlige Li-
flighed, at han skulde have haft en saadan Tillid til dem, ej at tale om, at
de som Vikværinger ej stode under JarlensHerredømme og heller ikke strax
kunde være ved Haanden, om Iarlen ønskede deres Nærværelse i Thee-Id-
hjem·· At Iarlen, opmerksom og ængstelig ved de stigende Nygter om Olafs
’Magtog Anseelse-, sendte Spioner, ja maaske endog Snigmordere til ham,
er heel sandsynligt, men ikke, at han skulde ønske at lokke ham til Mor-
ge. End mindre Riinelighed er der i den hele, næsten barnslige For-
tælling om Thores Mordplan ved Thjalfahelle Naar man ser hen
til, at alt dette fortælles omstændeligst, og tillige med størst indbyrdes Sam-
menhæng og eensformigst Foredrag, i den legendariske Saga, skulde man
næsten formode at de fleste af hine Enkeltheder egentlig høre hjemmeidenne,
og at de ere laante herfra i de andre Fremstillinger, hvis Nedskriver har
udeladt mere eller mindre, eftersom han fandt det mere eller mindre usand-
synligt 3). Men antages dette, maa man egentlig blive mistænkelig mod
1) Odd Munks Ol. Tr. Saga Cap. 16, 23, 24. Thjodrek Munk, Cap.
7——10.
2) Fagrskinna, Cap. Ho, jvfr. 66, 67. Agskip Cap. 16, jofr. ll.
3) Herom vidner især Olaf Tryggvessons Saga i Flatobogen (Skaalholt-Udga-
dens Tert), hvor hele det eventyrlige Sagn om Finnen er indtaget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
