Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Tryaaoessons Ankomst til Nei-ge. 257
som oftest nævnes under eet, og tildeels sem jevnaldrende, og vi derhos
sinde den sidste omtalt endnu paa Magnus den godes Tid1), har man
Grund til at antage-, at disse Sonner af Crik Bjodaskalle vare meget yngre
end Aastrid, Olafs Moder-, og Siguid bans Neduingsmand i Gardarike,
men derimod jevnaldrende med Olaf; sandsimligviis vare de endog Aastrids
og Sigurds Halvbrudre, og der er saaledes intet usandsynligt i at de stillede
sig under hans Befaling. Josteins og Karlshoveds Nærværelse i Eng-
land forklares altsaa simplest og rimeligst paa den ovenuævnte Maade, nem-
lig saaledes, at de ved Efterretningen om Olafs «3edrifter, maaske ogsaa
efter hans Opfordring, ere dragne over til ham med en Teel Krigen-, have
herjet en Stund i Fælledsskab med ham, og endelig ledsaget ham over til
Norge· At de have opfordret ham til at forsøge sin Lykke i Hjennnet, og
forestillet ham at Tiden dertil just nu var belejlig, da Haakon Jarl havde
lagt sig ud med Thronderne ved sin Haardhed og llsædelighed, er i og for
sig selv saa rimeligt og saa ganske hvad man maatte vente af deres For-
hold til Olaf og af de Tiders Opfatning af Forholdene, at man ingen-
lunde behøver at sætte deres Optræden hos Olaf i Forbindelse med Haa-
kon Iarls listige Planer.
AtHaakon derimod har udsendtThore Klakka som en Spion eller Agent,
og at Thore har næret forraederske Anslag mod Olaf, er igjen paa den anden
Side saa rimeligt, at der ej synes at være nogen Grund til at forkaste Beret-
ningen derom. Vel nævne de gamle Kvad, endog sNekstefja, intet om Thore,
men de nævne heller ikke noget om Iostein, der dog, som vi nys have seet,
virkelig var hos Olaf strax forend han gjorde Toget til Norge Kvadenes
Taushed bevise her saaledes intet. Hvad som derimod er en Overdrivelse,
det er den store Indflydelse, som tillægges Thores Forestillinger, og maaske
endnu mere, Farligheden af det af ham anlagte Forræderi, og Maaden
hvorpaa det opdagede-Z. Efterretningen om Stemningen og Forholdene i
Norge paa denne Tid i Forbindelse med Josteins og Karlshoveds Opmun-
tringer maatte være nok til at vække Olafs tht til at gjense Fædrelandet
og erhverve Kongemagten derover, uden at Thores Overtalelser behovedesx
især da det, som vi allerede have viist, under de daværende Forhold endog
maatte være ubelejligt for Jarlen, at Olaf kom til Morge. Der var des-
uden andre. Omstændigheder, som maatte gjøre Olaf Opholdet iVesten
mindre behageligt Han havde sluttet Forlig med Ædhelred,· og kunde alt-
saa itke længer herje i England Sven Tjugeftegg vovede, efter at Olaf
»havde forladt ham, for det første ikke at foruroligeEngland, og vendte strax
.«) Se Magnus den godes Sager, Cap.’ 4:3.
Muttch· Det norske Folks Historie. l. et. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
