- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
260

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260 Haar-on Jakr

Gjest, thi paa Nisjsen var der ikke Anledning dertil, da Olaf og Thore vare
hver paa sit Skib. Men Thores Anslag opdaged»es, og bragte ham selv
Døden Og nu fortsatte Olaf sin Reise ind ad Throndhjemsfsorden

27. Haaton Jarlo Død

Haakon Jarl havde imidlertid selv fremskondtssin Undergang. Paa
den samme Tid, da Olaf kom til Morge, var han paa cFeitsler i Gaulda-
len, medens hans Skive laa ude ved Viggen, under Tilson af hans Son
Erleud, en meget haabefuld Yngling Haakon foer frem paa sin vante
Viis, idet han, som det heder, tog sig lige Ret til alle Kvinder, hvad en-
ten de vare gifte eller ugifte, højbaarne eller ringe, Uden Hensyn til hvis
Mødre, Koner eller Systre de vare, og for øvrigt viste sig haard og grum,
uden at ville overholde Lov og Net. En’Aften sendte han sine Mænd til
den mægtige og meget afholdte Gauldoling Vrynjulfs Gaard, for at de
skulde bringe ham denne-3 smukke Kone. Brynjulf var allerede gaaen til
Sængs, da Iarlens Mand kom og fremførte deres Ærende. Han bad dem
pakke sig saa fort de kunde, hvis de ej vilde faa baade Skam og Skade,
og da de kun vare faa, vovede de ikke at binde an med ham, men vendte
tilbage til Iarlen med nforrettet Sag. Iarlen sagde at Vrhnjulf enten
skulde overlade ham sin Kone eller dø; han sendte anden Gang en saa stor
Skare af sine Qliernd til Brunjulfs Gaard, at denne ikke saa nogen lldvej
til at gjore dem Qliodstand Han maatte derfor ladedem drage afsted med
Konen, men spaaede Iarlen Vanære og Ulykke af slig lldaad, nævnede sig,
og gik bort i stor «3rede. Han drog om i ngdeiy kaldte flere Bonder
sammen, fortalte dem, hvad han havde maattet lide, og opfordrede dem til
at stevne Folk sammen og angribe Iarlen, for at hevne den Overlast, de
maatte døje. Alle de forsaniledeVonder bifaldt hans Tale, og det var ikke
langt fra, at de allerede strax havde gjort Opstand; de ventede kun, som det
synes, paa en bekvem Lejlighed1). Den fik de snart. Haakon var strax
efter til Gjestebud paa Medalhiiiis. Derfra sendte han sine Trælle til Bu-
nes 2), hvor den inirgtigexBonde Orm Lorgja boede. Deres Ærende var

l) Ifølge Odd Munk (Cap. 7) drog Brynsulfs Flok lige til Jarlen paa Lade,
men dette er ikke sandsynligt, som det nedenfor skal vises; Odd udelader For-
tællingen om Gudrun·

2) Baner-, der i de fleste Haandskrifter af Kongesagaerne urigtigt skrives Bjnes,
er det nnvcerende Bunes i Storen, se Munthe i Not. til Tlalls Snorre l. S.
117, jofr. Astak Bolts Jordebog p. 67. Det hørte til den saakaldte «Øfste
Skibrede« i Gauldalru. Lyrgja, Orme Tilnavn, er neppe Gaardsnavn.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free