Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Haakon Iarl.
give mig, naar kun Bondelnrren har oplost sig noget; imidlertid sinder jeg
vel altid et eller andet Skjulested her i Nærheden,- saa længe de ere sam-
lede og soge efter os paa det hidsigste«. Dette stode-; hans Mænd droge
hver til sin Kant, nogle ud til Erlend, andre til deres Gaarde. Jarlen
beholdt kun sin Træl Thormod Kark tilbage hos sig. Kark skal have været
af samme Alder som Iarlen, og allerede været skjenket ham i Tandgave l),
da han var et Barn; derfor ansaa han sig vel ogsaa sikker paa hans Troskab.
Ledsaget af Kark red Iarlen afsted for at soge Skjul. Hans Hensigt var
at ty til dett for omtalte Thora, hvis Gaard Nimul 2) laa paa den anden
Side af Gaulelveif» Denne var iislagt, men fuld af Baager, da det var
om Vaaren. I en saadan Vaag stodte Iarlen sin Hest ned, og lod sin
Kappe og sit Stierd blive tilbage ved Iisranden, for at det skulde se ud
som om han var falden ned der og druknet; derpaa gik han med Kark til-
fods op paa den anden Bred, og indsf en Hule, som siden kaldtes Jarls-
hulen Der laa de en Stund og sov. Kark bar sig ildeiSovne, og sagde,
da han vaagnede, at han havde drotnt at en sort og fasl Mand kom heni-
mod Hulen, saa at han frygtede at han vilde komme ind, men at han stand-
sede ved Indgangen, og sagde: »nu er lille dod«, hvorefter han vendte om
og gik op til Fjele ,,Da er vist min Søn Erlend dræbt«, sagde Iarlen.
Anden Gang sovnede Kakk, og lod atter ildeiSovne: paa Iarlens Spørgs-
maal, hvad han havde dromts svarede han, at det forekom ham som om den
samme Mand skred ned ad Fjeldliden indtil han kom til Hulen, og sagde
her: ,,sig Jarlen, at nu ere alle Sund lukte«· ,,Dette bebuder os begge et
stakket Liv«, svarede Iarlen Strax efter stod han op, forlod Hulem og
gik op til Nimui Han sendteKark ind for at bede Thora om at komme
nd til ham i al Hemmelighed Hun kom, og Iarlen bad hende nu skjule
ham i nogle Dage, indtil Bondehoben vavde oplost sig. Hun forestille-de
ham, at hans llvenner efter al Nimeligbed netop vilde lede efter ham paa
hendes Gaard, baade ude og inde, da de kjendte hendes«Forhold til ham;
,,dog«, sagde hun, »er der eet Sted her paa Gaarden, hvor ntan neppe kunde
falde paa at søge efter en saa stor Hovding som dig, nemlig et Svinebole«»
Thora fulgte ham derhen: det var sttnder en stor Steen. ,,Dette Skjulested
er godt udtænkt«, svarede Iarlen, ,,og jeg vil strax benytte mig deraf; Livet
maa forst og fretnst bevares, uden Hensyn til om Stedetjust ikke er saa præg-
tigt«. Karl maatte nu grave en dyb Grav tæt ved Stenen. Imidlertid for-
talte hnn Jarlen, hvad hun havde hørt, at Olaf Trhggvesson var kommen
1) Tandgave (t;tnukc’s) kaldtes den Gave-, man skjenkede Børn, naar de sik Tænder.
2) Navnet skrives ogsaa Reemiilz det udtales mt Romul. Gaarden ligger om-
trent lige over for Meelhuus. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
