Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Jarls Charakteer-. 267
ved at have gjort en fortjenstlig Handling, maatte dog Erindringen derom
plage ham. Han maatte se, hvorledes Christendommen rundt om tiltog med
sterke Skridt, hvorledes Hedendommen mere og mere nærmede sig sin Ende,
hvorledes Lunkenhed og Ligegyldighed for de gamle Guder, som hos Sig-
mund Breftesson l), mere og mere greb om sig. Alt dette maatte fylde
hans Sind med Mismod, gjore ham mork og indesluttet i sig selv, vække
hans onde Lidenskaber, og fjerne Folkets Hjerter fra ham. Hvo veed og,
om han ej, trods sit Had til Christendommen og sin Kjærlighed til de he-
denske Guder, dog nære-de en overtroisk Frugt for at de Christnes Gud
vilde straffe hans Frafald, og om ej dette cengstede og forniorkede hans Sind.
Det kan altsaa med fuld Foje siges,at Christendommen, eller det Lys, den ud-
bredte foran sig før sin Ankomst, voldte Haakons Undergang Haakon var
Hedenoldens Mand, han var, kan man sige, Norges sidste virkelige Hed-
ning. Over hans Lig maatte Christendommen berede sig »—Vej.
Haakon har vel den Fortjeneste at have for-svaret Landets Uafhængig-
hed mod Danekongens Fordringer, men reen Patriotisme kan man dog
neppe tilskrive denne hans Daad; da han fandt det fordee1agtigt at erkjen-
de Danekongeas Hojhed, hyldede han ham uden Betænkelighed og hans se-
nere Frafald synes især at være bevirket ved Misfornojelse over at være
overlistet, ved Ærgjerrighed, og ved Hensyn til versonlig Fordeel Han
var i Grunden den hele Tid mere Jarl i Throndhjem end Herre over
Morge. Og heller ikke stod hele Norge under hans Herredømme
At Haaton blev dræbt og Olaf Tryggvesson kom til Norge i Aaret
995, derom ere alle de vaalideligste Kilder enige, og det bestyrkes desuden
af fremmede Skrifter-M Derimod findes der kun paa to Stedernogen be-
stemt Angivelse af hvad Tid paa Aaret det skede. Det for omtalte lldtog
af Kongesagaerne siger nemlig udtrykkecigt: »det var om Vaaren, at Haa-
kon dodek og Kristnisaga, at Olaf kom til NorgeiBegundelsen af Een-Maa-
ned (d. e. ved 15 Feb. 3). Dette bestyrkes deraf, atGaulelven siges at have været
iislagt, men fuld af aabne Steder, og at Pettlandsfjorden var ufremkommelig,
da Olaf drog vestenfra.
Haakon var ved sin Død 58 Aar gammel 4). Af alle hans Sønner sy-
1) Denne troede, som han sagde, kun paa sin Lykke og Styrke, f. o. S l46.
2) Om disse Beretninger er forhen talt, S. 12, Not. Med Hensyn til Tiden
for Olafs Tilbagerejse til Norge, og følgelig for Haakons Død bliver det al-
tid merkeligt nok, hvad Fcorents af Worcefter (s. o. S.211) udtrykkeligt fortaltetz
at han Aaret efter For-leget 994 drog hjem til sit Fædrenelandz thi skjønt dette
Tillceg til Chron San. ej er at stole paa, kunde det dog nok være muligt
at han har hentet det fra en anden sikker-, men nu ubekjendt, Kilde. Sig-
trygg Silkeskeggs FordrivelfeOfra Dublin kommer ogsaa her i Betragtning.
— 3) Lgkisy Cap. 12. Kristnisaga Cap. 6.
s) Dette siges udtrykkeligtiOl. Tr. S. Cap. 104 («nu manglede han to Aar i 60«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
