Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvchristne i Norden. 271
Forestillinger fejlagtige, saa banede de dog Christendommen Ves; efter at
Christendommen engang var antagen og befcestet, ophvrte de efterhaanden af
sig selv, men uden dem skulde Norden maaste endnu i flere Aarhundreder
have befundet sig i Hedenskabens Mørke
Under disse Omstændigheder sorstaar man lettelig, hvorledes det gik til,
at baade flere af de Nordmeend, der i Stotland og Irland lærte Christen-
dommen at kjende, virkelig antoge den, og at derimod andre, som det i de
gamle Skrifter beder, og som vi allerede have omtalt, vare hvad der kald-
tes blandede i Troen, f. Er. Helge magre, der troede paa Christus og
kaldte sin Gaard Kristnes, men dog pleiede at paakalde Thor ved Sorejser
og alle Slags Foretagender, hvor det kom an paa Styrke og Haardfor-
hed l). Man havde maaske et Slags Tanke om, at da de Christnes Gud
var fredelig og ikke yndede Blodsudgydelse, betragtede han ogsaa Krig i
Almindelighed, naar den ikke foretoges til Christendommens egen Udbredelse,
med Ugunst, og at især Vitingetog vare ham imod: da inan dog endnu ikke
kunde eller vilde lade Vitingelivet fare, maatte man soge at holde Venskab
med begge Religioners Guddomme, de Christnes Gud og de krigerske —Æser.
Dette var vel ogsaa Aarsagen, hvorfor vi oftere sinde det omtalt, at dit-in-
ger og Farmcend paa deres Tog og Handelsrejser lode sig primsigne, som
det hed, eller modtoge Korsets Betegnelse, hvorved de bleve Katethumener,
uden dog ganske at indlemmes i de Christnes Samfund ved Daaben 2).
« virkelige Tilværelse En Forklaring om Afgudernes Oprindelse, omtrent fra
Aar 900, og hvori der tillige tages Hensyn til Æserne, findes ogsaa i den
i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie for 1846, S.t37, optagne ang-
liske Homili, hvor ogsaa nogle af Nordens Guder findes nervnte. Da Syn-
den var kommen i Verden, heder det, og Kæmperne (enias) havde forsogt at
bygge Babels Taarn, men vare blevne adsplittede ved forskjellige Sprog, blev
Menneskeslægten forlokket af den gamle Djævel, som for besveg Adam, saa at
de gjorde sig Afguder, Solen, Maanen, Stjernerne, Ilden, Vandet, Jorden,
ogsaa forskjellige Jetter og Mennesker, nemlig Saturnus paa Kreta, hans
Søn Jovis (Juppiter), der kaldes Thor blandt nogle Folk, og iscer agtes hojest
af Danernez dennes Søn Mars, Krigsguden, Merkurius, som Danerne kalde
Odin, Venus, af Danerne kaldet Frigg o. s. v.
1) Se ovf· 1ste—B. S. 534, 563.
2) Primsigning« af det Latinske peinia signaiio, Korsets Betegnelse paa Katechu-
menerne. Olaf Trvggvesson blev saaledes, som det heder (Olaf Tryggv· Sa-
ga Cap. 77j primsignabr undir jeitning beilagrar lrlear (primsignet under Løf-
tet om at antage den hellige Tro). Forestillingen om sJJrimsigningens Betyd-
ning aabenbarer sig maaske bedst i den for ovrigt fabelagtige Fortælling om
Toke Tokefon, Forsam. soguk V. S. 3035 Toke siger: «jeg er primsignet og
ikke dobt« fordi jeg har været af og til mellem Hedninger og Christne; dog
tror jeg paa Hvide-Christ«. Se og Remberts Vita Ansgarij Cap. 21, hvoraf
det fremgaar at flere forbeholdt sig at lade sig dobe paa sit Yderste, for at
være desto sikrere paa at komme strax i Himmerige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
