Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Olaf Tryggvesson·
kkk fjtkskts danske Vistopper, Harald, Ljafdag og Neginbrand, til Biskopsstolene
i Slesvig, Nibe og Aaros« anbefalende dem tillige, som det heder, Kirkerne
hiinsidesz Havet, i Fyen, Sjæland, Skaane, og Sverige l). Altsaa fandtes
der nu Kirker paa hine danske Øer og i Staane, om hvis Oprettelse der
dog ingensteds tidligere har været Tale, og man kan saaledes heller ikke
vide, om ej Missionsverket har strakt sig længer nordefter langs Kysten. At-
det naaede Vikeu, synes man at maatte slutte af Mag.«Adants Ord, hvor
han fortæller at den for omtalte Ljafdag udmerkede sig fremfor alle sine
Kolleger ved at prædike Evangelium hiinsides Havet, nemlig i Sverige eller
Norgez dette kan neppe forstaaes om andet end de mod hinanden grænd-
sende Dele af Sverige og Morge, Gautland og Oiken 2). Om Partierne i
Danmark under Harald Gormsson er der allerede talt, og det er viist, hvorle-
des deels politiske Hensyn, deels den tydske Konges Magtsprog, deels vel og-
saa personlig Tilbøielighed bragte Harald Gormsson til formeligt at antage
Christendommen (9(jts). Endelig se vi, hvorledes Harald Gormssøn, efter
sin nheldige Kamp med Otto ll, ogsaa overlistede Haakon Iarl, og tvang
ham til at lade sig dobe, skjønt til liden Baade for Christendommen, ligesom
det og ndtrhktelig meldes, at Harald, eller Kong Otto, eller begge i Fælles-
skab, sendte to tydske Jarler til Viken for at christne den. Ved denne Lej-
lighed dobtes en Mængde og uagtet, som det siges, mange sidenefter faldt
fra og atter vendte tilbage til Hedendommen, slaar det dog ikke Fejl, at en
stor Deel af Vikvirringerne mod Slutningen af det 10de Aarhundrede be-
kjendte sig til Christendommen
Men det var dog ikke fra Tydskland, eller gjennem Danmark og Viken, at
Christendommen skulde faa sit egentlige Indpas i Morge, ligesaa lidt som
Viten endnu paa hiin Tid udgjorde en væsentlig Deel af det egentlige Noregs-
velde. Dette indbefattede nemlig nærmest det Nordenfjeldske, og det var her, og
fra Vesten, deels fra Shderoerne, fornemmelig Jeolmkill» og fra Jrland,deels,
ogiSærdeleshed, fra Cngland, at den christne Kirke i Norge oprettedes og
vaeigt befæstedes3. Paa Syderoerne og Irland havde, som oftere om-
talt, de mange Vikinger og Udvandrere paa Harald Haarfagres Tid lært
Christendonmten at kjende. Endnu forend nogen norsk Fod havde betraadt
Island, havde irske Gejstlige eller Paper opholdt sig der, ja de fandtes der
maaske endog ved Nordmændenes Ankomst 3). Paa Orkitoerne boede,førend
s) Mag. Adam, ll. 4.
2) Mag. Adams Ord (ll.22) ere merkelige nok: cetkrorum vor-o cpiscopokumvix
alitjuein sic clarnm antiquitas pkodit prwter l··j8ktiagum Ripenssm, quem
tlitsnnts et- mirnculis ccioisrem transnmrina prmdicasso, boe cst in sueonia
vel Norregitr
3) Se ovenfor 1ste B. S. 418, 447·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
