Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christendommen under Haakon den gode og Efterfølgere. 277
Steder-; og at de Ofringer af cheg, der-tidligere plejede at finde Sted ved
Blolfesterne, ej ganske skulde afskaffes, men kun forandres derhen, at der paa
de kirkelige Hoftidsdage skulde holdes festlige Gilder ved de nu til Kirker for-
vandlede Templer, hvor Koreg skulde slagtes og for-tæres til Guds Ære
og med Tak til alle gode Gavers Giverx alt sammen, som det heder, for at
Folket, naar enkelte ydre Glæder fremdeles blveholdtes for dem, skulde desto
villigere give sit Samtykke tilde indre, og fordi det var umuligt, paa een Gang
at betage de haarde Hjerter alt, medens man derimod maatte gaa frem med
Lempe og gradeviis« 1). Med Haakons Bestræbelser for Christendommens
Fremme have vist ogsaa hans Lovgivningsarbejder staaet i en nojere For-
bindelse, end det udtrykkeligt siges, saa at hans Vert, om det just ikke
førte lige til Maalet, dog ej blev uden sgode Frugter. Fra Haakon
den gode af vare Norges Konger eller Negenter, med Undtagelse af Haa-
kon Jarl, christne-. Allerede Erik Blodore lod sig efter sin Forjagelse fra
Rorge dobe i England med sin Hustru og Børn, ligesom ogsaa Nordmaen-
dene i Dublin omtrent paa samme Tid skulle have antaget Christendom-
men 2). Ved deres Tilbagekomst til Norge bekjendte Gunnhild og hendes
Sønner sig fremdeles til Christendommen, og viste sig endog ivrige for at
udbrede den; kun Skade, at de,— under deres lange Ophold i Danmark op-
lærte i den tydske Omvendelsesskole, og rlineligviis omgivne af tydske Mis-
siontrrer, der især siden de sariske Kejseres Fremtræden synes at have yndet
voldsomme Forholdsregler, undlode at folge hine humane Forskrifter, som
ergorius havde indskaerpet, men«derimod lode sig det især være magtpaa-
liggende at nedbryde Hovene og forstyrre Blotene, uden at virke saa me-
get paa Jndibiderne selv 3). Derved skadede de Christendommen mere
end de gavnede den, og da sgu derefter Blotmanden Haakon Iarl kom til
Noret, forfaldt den visselig endnu mere.
Hvorledes Christendommen bekjendtes, ja endog Kirker oprettedes af
flere Landnamsmaend paa Jrland, er allerede omtalt 4). Men i det hele
taget sorfaldt Christendommen der i de nærmest paafølgende Generationer.
Saaledes ser man at den syderoiske, og vistnok christne, Landnamsmand
Kalmans Søn Sturla endog var Gode, og først dennes Søn antog igjen
Christendommen paa Grund af et Løfte 5). Kun i faa Slægter vedlige-
l) Brevet, skrevet 17de Juni 601 til Abbed Mellitus, er meddeelt hos Beda
hist. eccl. gcntis dagl. l. 30, Mon. bist. Brill. l. S. l4l.
2) Se ovf. l B. S. 703.
3) Se ovf. S. 5.
4) 1ste B. S. 563.
is) Landneima ll. l. Kalmans Sonneson Bjarne var i Trætte med Rolf, Illu-
ges Fader, om en Landtunge, og han lovede at antage Christendommen, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
