- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
288

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288 Olaf Tryggveosvn.

alle disse Konger paa Oplandene nu adlode eller havde adlydt Sviakongen,
thi siden Damnarts Undertvingelse ved Erik Sejrsirl var "Sviakongen tillige
Danekonge, og endnu var der ikke indtruffet noget, som havde kunnet gjøre
nogen Forandring i dette Forhold. Ved Olaf Tryggvessons Anerkjendelse
som Konge i Eiken bleve Opltrndingekongerne for det første saa at sige
sine egne Herrer-.

30· Christendoms-Paabndet begynder Gulathinget christiies;

Viken var det første Landskab, hvor Olaf Tryggvesson forkyndte Chri- «
stendommeii; deels fordi han vel følte sig sikrest der, deels vel og fordi
Christendommen der allerede havde de fleste Tilhængere Olaf kaldte Lo-
din, hans Svigersonner, og sine Morbrodre til sig, aabenbarede sinHensigt,
at paabyde Christendommen over det hele Land, om det saa skulde koste ham
hans Liv, og bad dem være sig behjelpelige dertil. »Ieg stal", sagde han,
»gjvrc Eder alle til store og mægtige Mænd thi Eder tror jeg bedst formedelst
Fratndskab og andre Forbindelser«. Flere af dem vare vistnok allerede
Christne, idetmindste maa dette have været Tilfældet med Jostein og Karls-
hoved, Olafs Vaabenlwodre i Ves«teivikiiig, og det er derfor ej at undres
over,· at de villigen lovede at staa ham bi med alle deres afhængige.
Derfor tilsagde de ham deres Bistand, og han forkyndte nu for
Almuen i Ostre-.Viken, at alle og enhver skulde antage Christendom-
men. Og da han allerede havde sitret sig de magtiges Bistand,
havde han ingen Vanskelighed ved at faa dette Bud sat igjennem;
thi de øvrige vovede ej titiiiods«ætte sig. Saaledes bleve alle Paa den Kant,
nemlig det egentlige Oftersditen eller Nanarike, dobte» Fra Ofterviken
drog Olaf til det nordre eller indre Viken, nemlig Egnene omkring Folden,
hvor han ligeledes lod sin Befaling udgaa tilalle om at antage Christendommen
Her mødte han imidlertid storre Modstand, sandsynligviis af den Grund-
at de tydske Jarlers Virksomhed, hvilken vi ovenfor have omtalt, ej havde
naaet saa langt som hid, og Christendommen derfor heller ikke havde vundet

rede sig for Sigurd. Da mi, efter de bedste og sikreste Veretninger, Olaf
var fod 995, maatte paa denne Maade Aastas Giftermaal først have fundet
Sted 1001, hvilket paa det bestemteste strider mod Kongesagaernes Udsagn, at
Olaf Tryagvesson besøgte Sigurd og Uasta efter at de vare gifte. Enten maa
dette altsaa ansees for en Opdigtning til St. Olafs For-herligelse, eller maa
man antage denne for niegetceldre, end det sædvanligt angives, nemlig saaledes-
at Sagaerneslldsagn, at Harald gratiskes Død indtraf Sommeren efter-Forvis-
rtkingesiaget, er rigtig, og at Harald altsaa er død 986,0laf fod 987, og Aasta
atter gift 993. Ungivelserne af Olafs Fodselsaar ere i det hele taget vak-
lrnde, se ()int·s Sag-i liins let-siges, Udg. afKeysrc og Unger,S. 98, 99·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free