Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eriing Skjalgssons Giftermaal. 295
lagde Gods dertil, og overdrog dens «3areteegt til Thangbrand Derfra
drog han tilGulathing hvor han traf en talrig Forsamling Han henvendte
sig først til Hovdingerne, og bod dem antage Christendommen En af de
mægtigste blandt dem svarede, at hvis han vilde bruge Vold og Trang mod
dem og gjore Brud paa Lov og Net, da vare de blevne enige om at staa
ham imod med al Magt; vilde han derimod vise dem nogen Villighed, da
stod det kun til ham at sikre sig deres Troskab og Lydighed Olaf spurg-
tze nu- hvad det da var, de onskede at han skulde gjore for at de kunde
blive vel forligte og gode Venner-. De svarede at han skulde give Eriing
Skjalgsson sin Svster Aastrid til egte; Crling kunde, meente de, med Nette
ansees for den vakteste unge Mand i hele Morge. Olaf havde intet at ind-
vende mod «Gifterniaalet, hvilket han i alle Dele fandt sommeligt, da Er-
ling var rig, hvjbhrdig og smuk; dog maatte han først hvre Aastrids egen
’Men·ing om Sagen. Han spurgte hende derfor, om hun vilde tage Erling
til Mand- Men den stolte Pige fandt ikke Erling fornem nok. »Det kom-
mer mig lidet til gode«, sagde hun, ,,at jeg baade er Kongedatter og en
Konges sambaarne Shster, hvis jeg skal blive gift med en Mand uden
Tign 1); heller vil jeg da vente nogle Aar paa et andet Tilbud". Olaf
argrede sig over dette Svar, og til et Tegn derpaa. sendte han hende en
Heg, som hnn ejede, efter forst at have ladet alle Fjedrene plukte af den 2).
Da sagde hun: ,,nu er min Broder bredt-; stod strax op, gik til ham, og
bad ham bestemme om hendes Gifterincml, som han vilde, ,,Jeg tænkte og-
saa«, sagde Kongen, ,,at jeg havde Magt til at give hvilken som helst Mand
Tign« jeg vilde, her iLandet«. Erling og hans Fraender bleve nu kaldte til,
og Aastrid blev festet ham 3). Derpaa lod Kongen Thinget sætte og bod
,Bøn·derne at lade sig christne Da nu Eriing og hans mægtige Friender
l) Ved »Tign« forstodes fyrstelig Værdighed, hvilken kun tilkom Konge- og Fatte-
Titlenz Konger og Jarler kaldtes tigair, de øvrige atjgaik menn. De »tigne
Mands« Hustruer kaldtes »Dronninger«.
2) Dette skulde vel betegne hendes forladte Tilstand, hvis Olaf slog Haanden af
hende, jvfr. 1ste B. S 235
3) Odd Munk lader i sin Beardejdelse denne Begivenhed gaa forud for Olafs
Ankomst til Viken, og Hyrnings og Thorgeirs Giftermaal Han nævner lige-
frem ·Ølmod, Søn af Herve- Kaare («der var saa mægtig at han overvandt 9
Konger«) som den, der sorte Ordet, og rimeligviis er det herfra, at Snorre
har hentet hans Navn. Odd Munk udgiver ogsaa Aastrid, der egtede Crling,
for en Datter af Lodin, og saaledes kun en Halvsyster af Olaf. Da han tid-
ligere nævner Aastrid tilligemed Einar Thamdeskelver i Anledning af de sor-
stjellige Meninger dm Tidsregningen (se ovf. S. 244) er det ikke usandsynligt,
at Aastrid har varet en af dem, hvis Beretninger om Olaf ligge til Grund ·
for de senere Beskrioelser af hans Levnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
